Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge
Case

PostNord er det oplagte valg for Cotonshoppen, der sælger stort set alt til hunde. De er nu tilbage som kunde med et markant ændret syn på PostNord.

Cotonshop-top.png

I april indgik PostNord en ny aftale med Cotonshoppen i Brabrand ved Aarhus om godt og vel 100.000 årlige pakker til Danmark samt en lille mængde paller og stykgods. Desuden er et salg til Sverige også lige nu på trapperne. Dermed er der comeback for en kunde, som for snart tre år siden valgte at satse på en anden leverandør.

Tiden har dog arbejdet for PostNord, der med e-Commerce Manager Zaki Vithens ord i dag er ”det oplagte valg”. -Både på pris og kvalitet er I nu langt mere attraktive. Med PostNord oplever vi, at der er styr på det. I er som et urværk, hvor alle arbejder sammen. Set fra et marketingperspektiv, så vil kunderne også have deres pakker hurtigere og hurtigere. I er dem, der bedst kan levere det med jeres mange nærbokse. Og så er der appen. Det virker bare meget mere prof.

Cotonshoppen modtager i gennemsnit ca. 600 ordrer om dagen, og de bliver afhentet alle hverdage omkring kl. 15.30. -Men vi vil også til at have folk ind lørdag-søndag, efter at I har åbnet for levering alle ugens syv dage.

Ole Møller, indehaver af Cotonshoppen, påpeger, at der med over 7.000 varenumre er rig mulighed for at finde det helt rigtige til Coco og Bella – uanset race.

Kunderne bruger ofte store beløb på deres elskede hunde. Det kan fx dreje sig om en sofa eller en føntørrer til flere tusinde kroner. Oveni de mere spektakulære varer er der masser af hverdagsting og noget så ordinært som tunge sække med hundefoder.

PostNord klarer det hele i sikker stil. Det har de tre første uger af det genoptagne samarbejde allerede vist.