Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge
Case

Miljøvenlig æske og unikt firmagave-koncept giver nye kunder hos RightOn Firmagaver

En lille æske med mange bæredygtige budskaber skiller RightOn Firmagaver ud fra mængden af firmajulegave-udbydere.

- RightOn Firmagaver er de første og eneste i den danske firmagave-branche, der er gået all-in på den grønne omstilling og dermed udelukkende tilbyder miljøvenlige firmajulegaver. Og det er en udfordring at få fortalt, siger Søren Lund, der er medejer af RightOn Firmagaver.

For at skille sig ud i den nærmest uendelige mængde af julegavekataloger er en af løsningerne for RightOn Firmagaver en DM til 1.000 potentielle kunder i form af en flot og spændende æske lavet efter den kinesiske æskes princip – og selvfølgelig i miljøvenligt pap.

RightOn-1.png

- Vi har bygget vores DM op som en form for kinesisk æske. Ved modtagelse ser man nogle grønne udsagn på forsiden og indeni fortsætter budskaberne, hvor der også sidder et lille gavekort. Under kortet er der mere tekst, og hvis man løfter bunden op, ser man på undersiden en kundecase. Under den falske bund beskriver vi desuden, hvad vores grønne gaveløsning består af – bl.a. bæredygtig emballage og CO2-kompenseret levering med PostNord, forklarer Søren Lund.

For Søren Lund og hans virksomhed handler det primært om, at gøre det superattraktivt som virksomhed at træffe et aktivt, grønt valg.

- Vores samlede løsning har mange elementer, hvor vi kommer 360 grader rundt og er med til at skabe stolthed hos gavemodtagerne, som jo skal føle medejerskab for deres virksomheds grønne profil. Udover selve gaverne hører der en masse fordele til, som man måske ikke engang var klar over. Men at være med til at gøre en forskel må og skal være det vigtigste, siger Søren Lund.

Det er langt fra første gang, at RightOn Firmagaver gør brug af PostNord. Alle varer fra RightOn bliver leveret med PostNord, og det er selvfølgelig også PostNord, der står for udbringning af de mange julegaver til både firmaerne og deres medarbejderes adresser.

- Vi kan tydeligt se, at PostNords fokus på den grønne omstilling er på raketfart, og det er et virkelig dejligt partnerskab, når PostNord også rykker på den del, siger Søren Lund.

Som et helt naturligt valg benytter RightOn PostNords klimakompenserede ’Pakker med omtanke’, hvor PostNord på vegne af afsenderen bidrager til at reducere CO2-udledningen ved at støtte forskellige klimaprojekter, og nu bliver det spændende at se, hvor mange flere kunder - og dermed pakker – den nye DM får skabt hos RightOn Firmagaver.

- Det har været megasjovt og spændende at skulle lave en æske med ’overraskelser’ og få en masse vigtige budskaber ind på en måde, der virkelig rammer modtagerne. Der er en del tekniske og praktiske finesser med DM-produktet, men vi har følt os godt rådgivet og holdt i hånden hele vejen af vores fantastiske salgskonsulent hos PostNord, siger Søren Lund.

DM-kampagnen lander i disse dage hos over 1.000 modtagere, og den første effekt har allerede vist sig i form af nye kunder.

- Vi er svært tilfredse med PostNord. Det er første gang, vi forsøger os med en DM-kampagne, og det bliver absolut ikke sidste, for det her rykker virkelig hos os, siger Søren Lund.

Se mere på RightOn firmagaver: www.righton-firmagaver.dk