Posten, samfundet og kulturen
Posten har i de sidste 400 år sat sit præg på samfundet omkring os, vores hverdag og vores kultur. Posten har haft indflydelse på alt fra moden til måden, vi kom rundt i landet. Bybilledet har ændret sig og er, med for eksempel indførelsen af husnumre, blevet formet af postvæsenets behov for at systematisere og optimere omdelingen. I Danmark har vi både cyklet med posten, ladet julemærkerne hjælpe børnene og set beboerne i Korsbæk gå på Postgaarden og spise.
Frimærket indføres og postkasser og uniformer præger gadebilledet
Det første frimærke i Danmark så dagens lys den 1. april 1851 og brevportoen blev ensartet for hele landet. Der kunne nu indføres ”brevkasser”, senere kendt som postkasser, så almindelige mennesker selv kunne frankere og poste deres breve, ved at smide dem ind ad brevsprækken og ned i en kasse. I starten var brevkasserne kun noget man fandt på selve postkontoret, men med tiden bredte de sig ud i byerne.
Mens brevkasserne blev rullet ud over hele landet, så de imidlertid ikke helt ud, som de fleste vil huske dem. Det var først små ti år senere, i 1860, at den første velkendte, røde postkasse blev sat op. Der fra spredte de ikoniske, røde postkasser sig – med posthorn og kongekroner påtrykt, så ingen var i tvivl om, at det var Kongens post, de sendte brevet med.
1851 var i det hele taget et begivenhedsrigt år for postvæsenet. Samtidig med at de nye postkasser overtog gadebilledet, blev der også leveret uniformer til alle landets postbude, så de røde og gule uniformer nu kunne ses overalt i både by og land. De røde uniformer skulle blive kendetegnende for posten i mere end 150 år – først i 2016 fik PostNords bude de nye blå uniformer. Hver dag arbejder dagens pakke- og postbude for, at den nye blå uniform bliver forbundet med samme tillid og pålidelighed, som de røde forgængere.
Postvæsenet og nyhederne
En af postvæsenets vigtigste funktioner var nyhedsformidlingen, og den var ikke begrænset til transporten af aviserne. På posthusene mødtes lokalbefolkningen med de rejsende og udvekslede nyheder. De nyankomne aviser blev læst og diskussionerne bølgede frem og tilbage. Lokalomdeling af post og aviser begyndte først i 1806 i København. I 1861 blev der Lokalomdeling af post i 17 byer, der havde mere end 6.000 indbyggere og fra 1865 kom ordningen til at gælde samtlige byer. Landpostruterne tog deres begyndelse i 1860.
Hus- og postnumre indføres
Den 26.oktober 1859 blev der udstedt en forordning om, at de københavnske huse skulle nummereres, fra Kongens Nytorv med lige numre på højre side af gaden og ulige numre på venstre side. At tænke sig et København uden husnumre er nok svært for de fleste i dagens Danmark. Men indtil da havde man klaret sig ved for eksempel at sende posten til: ”Det fjerde hus efter den gyldne løve, når man går mod øst” eller lignende retnings- og bybeskrivelser.
Det var kun de første skridt på vejen mod store forandringer. Langt senere, i 1967, indførte man postnumrene som led i forenklingen af det store sorteringsarbejde der indgik, som en del af brevudbringningen.
Julemærket 1904
I 1903 kom postmester Einar Holbøll på en god idé. Han opfandt ”Julemærket”, et velgørenhedsmærke man købte op til jul mod en lille ekstrabetaling, der støttede et godt formål. Med Julemærkerne kunne man sende jule- og nytårshilsener med et fint særpræg. Det første Julemærke udkom allerede året efter i 1904, og lige siden er de indsamlede midler gået til syge, eller på andre måder udfordrede børn.
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og mistrivsel. En hverdag hvor de bliver mobbet og hvor venskaber er noget, de betragter udefra. Derfor er der I dag fem Julemærkehjem i Danmark, hvor børn fortsat får hjælp gennem et ophold med fokus på trivsel, nærvær og rummelige fællesskaber. På den måde lærer børnene nye måder at se på sig selv og verden omkring dem, og det giver dem bedre selvværd.
Læs mere på Julemærkehjemmenes hjemmeside.
PostNord Danmark Rundt
PostNord Danmark Rundt blev kørt første gang i 1985. Løbet har siden da været en vigtig del af dansk sportskultur og har tiltrukket et væld af internationale cykelstjerner.
Selve cykelløbet køres over fem etaper for professionelle landevejscykelryttere. Løbet er en del af den internationale cykelunions UCI ProSeries og afvikles hvert år i august. Der indgår flere forskellige konkurrencer, som en del af det samlede løb: hold-, ungdoms-, bakke-, point- og fighterkonkurrencen. I det samlede klassement kører rytterne om den blå førertrøje.
I 2024 blev de mange ”klappehænder” der deles ud langs ruten skiftet ud. Før blev der brugt plastik, men i overensstemmelse med PostNords ønske om at være en bæredygtig virksomhed er der nu klap med pap.
Skriv til Julemanden
Hos PostNord har Julemandens hjælpere siddet klar til at tage imod de tusindvis af breve med julehilsner og juleønsker, som børn i Danmark hvert år har sendt til Julemanden. Vi anslår, at Julemandens hjælpere har modtaget og svaret på cirka 10.000 julehilsener fra danske børn, de sidste 20 år. Vi er meget glade for på den måde at kunne hjælpe både børnene og Julemanden.
Postgaarden i Ringsted i Matador
Postgården i Ringsted har ikke kun været Ringsteds postgård. Hvordan hænger det sammen? Jo, når familierne i tv-serien Matador mødtes på Postgaarden, var det facaden fra Postgården i Ringsted der blev vist som kulisse. Det er blandt andet her byrådssekretær Lund og hans kone i episode 11 er på vej ind, stopper op, og ser på menukortet, at dagens ret er gås. Man kan i øvrigt opleve en mindre replika af Postgården – altså både Ringsteds og Korsbæks – på Bakken ud for København.
400 år med post
Et samlet PostNord opstår
At skrive en historisk opsummering af en virksomhed i rivende udvikling er en svær opgave. For hvad bringer fremtiden? Og i hvilket lys stiller den de valg, vi tog i dag? Det er der som bekendt ingen, der ved. Men for PostNord bringer den forhåbentlig masser af pakker, søde, stabile pakkebude og en bæredygtig forretning, der sætter mennesker, miljø og klima først, så vi også kan bringe pakker ud til danskerne de næste 400 år.
Historiens vingesus
Gennem 400 år har posten hjulpet danskerne med at fragte breve, pakker og til tider også mennesker. Det har været en lang rejse og postvæsenet har haft mange ejere, mange navne og mange funktioner. I dag er PostNord fokuseret omkring udbringningen af pakker, men danskernes behov har også ændret sig markant de seneste 20 år. Her kan du læse lidt om hvem og hvad PostNord er bygget på skuldrene af.
Digitaliseringen af posten og handlen
Det føles måske som det mest naturlige i verden at trykke et par gange rundt i en app, foretage en betaling og få en kvittering på, at en pakke er på vej. Men at sende og modtage pakker, som vi gør i dag, er stadig en relativt ny udvikling i vores måde at indrette vores indkøbsmuligheder, kommunikation og samfund på. I dette afsnit, kan du læse lidt om hvordan digitaliseringen blandt andet har påvirket vores måde at kommunikere og handle på.
Posten, samfundet og kulturen
Posten har i de sidste 400 år sat sit præg på samfundet omkring os, vores hverdag og vores kultur. Posten har haft indflydelse på alt fra moden til måden, vi kom rundt i landet. Bybilledet har ændret sig og er, med for eksempel indførelsen af husnumre, blevet formet af postvæsenets behov for at systematisere og optimere omdelingen. I Danmark har vi både cyklet med posten, ladet julemærkerne hjælpe børnene og set beboerne i Korsbæk gå på Postgaarden og spise.
Posten og de nyeste transportmidler
I regn og slud skal posten ud – og helt fra begyndelsen, har det været med de nyeste transportmidler, som man kunne opdrive. Behovet for hurtigere, mere rentable og driftsikre udbringningsnetværk, har drevet postens innovative tilgang mod en state of the art inden for transport. Alt sammen for at vi mennesker kunne få lov at føre en samtale med dem, der betød noget for os.
Tilbage til forsiden
Her på siden kan du få et overblik over PostNord og postvæsenets historie og en masse af de sjove, mærkelige og spændende historier der hører med til fortællingen. Vi starter med at give dig et indblik i det PostNord, der opstod i 2009. Når du har lært os at kende, kan du gå på opdagelse i vores 400 års historie, og de mennesker, teknologier og forandringer vi står på skuldrene af.