Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge

Digitaliseringen af posten og handlen

Det føles måske som det mest naturlige i verden at trykke et par gange rundt i en app, foretage en betaling og få en kvittering på, at en pakke er på vej. Men at sende og modtage pakker, som vi gør i dag, er stadig en relativt ny udvikling i vores måde at indrette vores indkøbsmuligheder, kommunikation og samfund på. I dette afsnit, kan du læse lidt om hvordan digitaliseringen blandt andet har påvirket vores måde at kommunikere og handle på.

Antallet af breve topper

I år 2000 topper mængden af breve i Danmark. Danskerne sender og modtager svimlende 1,5 milliarder breve. Herfra falder antallet af breve, digitaliseringen buldrer ind over Danmark og i dag sender og modtager danskerne langt færre breve end pakker. 

Danskerne skal modtage posten digitalt

I 2014 blev det ved lov bestemt, at danskerne fremover skulle modtage deres post fra det offentlige digitalt. Det blev gennem app’en ”e-Boks”, at danskerne første gang stiftede bekendtskab med en elektronisk postboks.

Udover kommunikation fra det offentlige anvendes e-Boks også af for eksempel banker, forsikringsselskaber, pensionsselskaber og lønformidlere til udsendelse af kontoudskrifter, årsopgørelser, lønsedler eller anden løbende kommunikation.

e-Boks ligger i et aktieselskab, som er ejet i forening af PostNord og Nets.

Nethandlen tager fart

I 2008 iværksatte Post Danmark en række nye tiltag, som skulle bidrage til den positive udvikling i nethandlen, som nu kunne mærkes i pakkemængderne. Det gjaldt blandt andet Døgnposten (nu Pakkebokse), som der i 2016 var 475 af.

I 2024 kommer 30% af danske virksomheders omsætning fra online salgskanaler, ifølge Dansk Industri, og antallet af pakker har for længst rundet et trecifret millionbeløb. Derfor er antallet af afhentningssteder for pakker selvfølgelig fulgt med efterspørgslen og der er nu cirka 1.270 steder med pakkebokse og 1.150 pakkeshops fordelt over hele Danmark.

Covid-19 digitaliserer vores indkøb

I 2020 accelererede udviklingen i digitaliseringen af danskernes handel, da Covid-19-pandemien skyllede ind over grænserne og langt de fleste blev tvunget til at blive hjemme. Kritiske funktioner, som for eksempel PostNords post- og pakkebude, blev imidlertid ved med at bringe danskernes pakker, breve og indkøb ud gennem hele pandemien. Fire år efter pandemien, i 2024, har Danmark, ifølge en analyse fra analysefirmaet Tembi, 27.989 webshops, hvilket gør landet til det største marked for webshops i Norden.

Ifølge tal fra Nets buldrede handlen med fysiske varer frem og stod for 59% af den samlede e-handel i Danmark i 2020. Det betød selvfølgelig en vild stigning i mængden af pakker, der satte nye rekorder. Ikke mindst fordi mange, som ikke tidligere havde handlet på nettet, blev opmærksomme på fordelene ved onlineshopping. For mange er onlinehandel en tilvænningssag og efter pandemien, har vi kunne se, at danskerne i stadig stigende grad handler online.

400 år med post

Et samlet PostNord opstår

At skrive en historisk opsummering af en virksomhed i rivende udvikling er en svær opgave. For hvad bringer fremtiden? Og i hvilket lys stiller den de valg, vi tog i dag? Det er der som bekendt ingen, der ved. Men for PostNord bringer den forhåbentlig masser af pakker, søde, stabile pakkebude og en bæredygtig forretning, der sætter mennesker, miljø og klima først, så vi også kan bringe pakker ud til danskerne de næste 400 år.

Historiens vingesus

Gennem 400 år har posten hjulpet danskerne med at fragte breve, pakker og til tider også mennesker. Det har været en lang rejse og postvæsenet har haft mange ejere, mange navne og mange funktioner. I dag er PostNord fokuseret omkring udbringningen af pakker, men danskernes behov har også ændret sig markant de seneste 20 år. Her kan du læse lidt om hvem og hvad PostNord er bygget på skuldrene af.

Digitaliseringen af posten og handlen

Det føles måske som det mest naturlige i verden at trykke et par gange rundt i en app, foretage en betaling og få en kvittering på, at en pakke er på vej. Men at sende og modtage pakker, som vi gør i dag, er stadig en relativt ny udvikling i vores måde at indrette vores indkøbsmuligheder, kommunikation og samfund på. I dette afsnit, kan du læse lidt om hvordan digitaliseringen blandt andet har påvirket vores måde at kommunikere og handle på.

Posten, samfundet og kulturen

Posten har i de sidste 400 år sat sit præg på samfundet omkring os, vores hverdag og vores kultur. Posten har haft indflydelse på alt fra moden til måden, vi kom rundt i landet. Bybilledet har ændret sig og er, med for eksempel indførelsen af husnumre, blevet formet af postvæsenets behov for at systematisere og optimere omdelingen. I Danmark har vi både cyklet med posten, ladet julemærkerne hjælpe børnene og set beboerne i Korsbæk gå på Postgaarden og spise.

Posten og de nyeste transportmidler

I regn og slud skal posten ud – og helt fra begyndelsen, har det været med de nyeste transportmidler, som man kunne opdrive. Behovet for hurtigere, mere rentable og driftsikre udbringningsnetværk, har drevet postens innovative tilgang mod en state of the art inden for transport. Alt sammen for at vi mennesker kunne få lov at føre en samtale med dem, der betød noget for os.

Tilbage til forsiden

Her på siden kan du få et overblik over PostNord og postvæsenets historie og en masse af de sjove, mærkelige og spændende historier der hører med til fortællingen. Vi starter med at give dig et indblik i det PostNord, der opstod i 2009. Når du har lært os at kende, kan du gå på opdagelse i vores 400 års historie, og de mennesker, teknologier og forandringer vi står på skuldrene af.