Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge

Historiens vingesus

Gennem 400 år har posten hjulpet danskerne med at fragte breve, pakker og til tider også mennesker. Det har været en lang rejse og postvæsenet har haft mange ejere, mange navne og mange funktioner. I dag er PostNord fokuseret omkring udbringningen af pakker, men danskernes behov har også ændret sig markant de seneste 20 år. Her kan du læse lidt om hvem og hvad PostNord er bygget på skuldrene af.

Kongens Postvæsen 1624

Den 24. december 1624 udsendte Kong Christian den IV en "Forordning om Post-Budde". Den kaldes postvæsenets fødselsattest. Der blev oprettet 9 postruter, hvor den vigtigste var København-Hamborg. Her blev breve, pakker og gods sendt med vogn, mens der blev indsat fodbude, som kun modtog breve, på de øvrige ruter.

I København, blev der udnævnt en postmester, som skulle opholde sig på Børsen to timer om dagen og personligt tage sig af såvel de administrative som de praktiske forretninger. Dengang var Børsen postvæsenets hovedkontor og det er nok ikke uden grund, når der står i forordningen, at han skulle være "en ædru og flittig mand". I købstæderne, som budene passerede, blev de anvist logi i for eksempel gæstgiverier, og værten skulle modtage og viderebefordre breve til folk, udenfor selve ruten.

Poul Klingenberg udvider postvæsenet

På hovedruten til Hamborg, blev der i 1640 indsat postryttere. Men udover de ”ridende postilloner” skete der ikke meget, før den hamborgske købmand Poul Klingenberg i 1653 overtog postvæsenets drift for en 30-årig periode, for egen regning og risiko. Han udvidede nettet af postruter og bragte antallet af posthuse op på 22. Ved siden af det egentlige postvæsen, oprettede han en hestetrukket, kørende post til transport af pakker og gods. På de jyske ruter kunne vognene også medtage passagerer.

Kongen forærer postvæsenet til Christian Gyldenløve

Da postvæsenet med årene blev en god forretning, ønskede Kong Chr. V det knyttet nærmere til kronen, og i 1685 forærede han det til sin 11-årige søn Christian Gyldenløve. Gyldenløve er det efternavn, som tildeltes de uægteskabelige børn af kongerne Christian IV, Frederik II og Christian V. Gyldenløvernes efterslægt fik navnet Danneskiold.

I 1694 udsendte kongen en "Post-Ordning" hvis bestemmelser for postens behandling fik gyldighed i næsten halvandet århundrede. En grundlæggende bestemmelse var, at posten nu skulle befordres med en hastighed af tre kvarter/mil, svarende til ca. 10km/t, under alle vejr- og vejforhold.

Dorothea Krag – første kvindelige topchef

Christian Gyldenløve døde i 1703 og postvæsenet overgik til hans arvinger, men disse var umyndige og deres mor Dorothea Krag blev den første kvindelige leder af postvæsenet i en periode af 8 år. Ved overdragelsen til staten i slutningen af Dorothea Krags lederskab, kan vi via historiske optegnelser se, at de tidligst i 1704 har haft uniformer i Oldenborgernes farver rød og gul, som var postvæsenets farver indtil de afløstes af de velkendte, blå PostNord-uniformer.

Statens Postvæsen 1711

Den 24. september 1711 udløb de otte år der var tilstået Dorothea Krag som postvæsenets besidder og det overgik herefter til staten.

I 1712 blev det bestemt i "Fundation angaaende de kongelige danske Postvæsens indkomster" at postvæsenets overskud skulle henlægges i en fond. Midler blev blandt andet udbetalt som understøttelser, pensioner, en pæn portion til Vajsenhusets oprettelse 

P&T og Post Danmark 1927-2009

I 1927 blev Telegrafvæsenet og Postvæsenet et væsen: Post og Telegrafvæsenet (P&T). Sådan skulle det forblive i over 50 år indtil 1980’erne, men derfra gik udviklingen stærkt. I 1986 blev Post og Telegrafvæsenet udskilt i et generaldirektorat og 6 statsejede virksomheder, som med tiden skulle tælle blandt andet TeleDanmark, GiroBank og Post Danmark. Det var dog først i 1995 at Postvæsenet blev en selvstændig offentlig virksomhed. Post Danmark er 100% ejet af Trafikministeriet, som udpeger en bestyrelse, og Post Danmark blev ledt af en direktion.

Post Danmark privatiseres

Den 23. maj 2002 vedtog Folketinget med stort flertal ”Lov om Post Danmark A/S”. På en ekstraordinær generalforsamling 28. juni samme år blev aktieselskabet Post Danmark A/S officielt stiftet med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2002.

I 2005 købte CVC Capital Partners 22% af aktierne i Post Danmark af staten. I efteråret 2005 blev der udbudt yderligere 3% af aktierne til medarbejderne i Post Danmark. Staten købte alle aktierne tilbage i forbindelse med fusioneringen med Posten AB.

400 år med post

Et samlet PostNord opstår

At skrive en historisk opsummering af en virksomhed i rivende udvikling er en svær opgave. For hvad bringer fremtiden? Og i hvilket lys stiller den de valg, vi tog i dag? Det er der som bekendt ingen, der ved. Men for PostNord bringer den forhåbentlig masser af pakker, søde, stabile pakkebude og en bæredygtig forretning, der sætter mennesker, miljø og klima først, så vi også kan bringe pakker ud til danskerne de næste 400 år.

Historiens vingesus

Gennem 400 år har posten hjulpet danskerne med at fragte breve, pakker og til tider også mennesker. Det har været en lang rejse og postvæsenet har haft mange ejere, mange navne og mange funktioner. I dag er PostNord fokuseret omkring udbringningen af pakker, men danskernes behov har også ændret sig markant de seneste 20 år. Her kan du læse lidt om hvem og hvad PostNord er bygget på skuldrene af.

Digitaliseringen af posten og handlen

Det føles måske som det mest naturlige i verden at trykke et par gange rundt i en app, foretage en betaling og få en kvittering på, at en pakke er på vej. Men at sende og modtage pakker, som vi gør i dag, er stadig en relativt ny udvikling i vores måde at indrette vores indkøbsmuligheder, kommunikation og samfund på. I dette afsnit, kan du læse lidt om hvordan digitaliseringen blandt andet har påvirket vores måde at kommunikere og handle på.

Posten, samfundet og kulturen

Posten har i de sidste 400 år sat sit præg på samfundet omkring os, vores hverdag og vores kultur. Posten har haft indflydelse på alt fra moden til måden, vi kom rundt i landet. Bybilledet har ændret sig og er, med for eksempel indførelsen af husnumre, blevet formet af postvæsenets behov for at systematisere og optimere omdelingen. I Danmark har vi både cyklet med posten, ladet julemærkerne hjælpe børnene og set beboerne i Korsbæk gå på Postgaarden og spise.

Posten og de nyeste transportmidler

I regn og slud skal posten ud – og helt fra begyndelsen, har det været med de nyeste transportmidler, som man kunne opdrive. Behovet for hurtigere, mere rentable og driftsikre udbringningsnetværk, har drevet postens innovative tilgang mod en state of the art inden for transport. Alt sammen for at vi mennesker kunne få lov at føre en samtale med dem, der betød noget for os.

Tilbage til forsiden

Her på siden kan du få et overblik over PostNord og postvæsenets historie og en masse af de sjove, mærkelige og spændende historier der hører med til fortællingen. Vi starter med at give dig et indblik i det PostNord, der opstod i 2009. Når du har lært os at kende, kan du gå på opdagelse i vores 400 års historie, og de mennesker, teknologier og forandringer vi står på skuldrene af.