Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge
Case

Når passion møder sikker levering – Headz Up vælger PostNord

Hos Headz Up er passion ikke bare et buzzword – det er selve drivkraften bag virksomheden. Webshoppen, der specialiserer sig i caps af højeste kvalitet, udstråler en ægte begejstring, som kunderne tydeligt mærker både online, i den fysiske butik og på sociale medier. "Vi har det som børn juleaften, hver gang vi får nye kollektioner hjem," fortæller ejer af Headz Up, Mads Kragh.

Mads Kragh - Headz Up

"Levering skal matche vores kundeservice"

Hos Headz Up er god kundeservice en grundsten, og den gode kundeoplevelse skal følge hele vejen frem til modtagelsen af pakken. Tidligere havde virksomheden flere forskellige leverandører, men oplevede desværre ofte ustabile leveringer og bortkomne pakker.

"Vi startede med flere fragtfirmaer, men der opstod udfordringer med både forsinkelser og pakker, der blev væk. Derfor valgte vi at tage en dialog med PostNord," fortæller Mads Kragh.

Efter at have samlet alle deres forsendelser hos PostNord oplever Headz Up nu en kvalitet tæt på 99%. "Det vigtigste for os er stabilitet og kvalitet i leveringerne. Kundeservice kommer først, og prisen er sekundær. PostNord lever op til de krav," siger Mads Kragh.

Caps til enhver smag og form

Headz Up tilbyder et bredt udvalg af caps – fra baseball caps og fitted caps til dad caps og trucker caps. "Vi sørger altid for, at der er noget til enhver smag og hovedform, fordi hver kunde er unik," forklarer Mads.

Særligt New York Yankees-capsene er blevet en tidsløs favorit hos kunderne. Og oplevelsen af kvaliteten betyder, at kunderne sjældent stopper ved én kasket.

"Mange kunder vender tilbage og køber flere caps, når de først har mærket forskellen," tilføjer Mads.

Personlig kontakt gør forskellen

Selvom Mads er glad for ny teknologi, værdsætter han stadig den personlige kontakt højt. Overgangen til PostNords Kundeportal krævede lidt tilvænning, men Headz Up har nu fundet en god løsning med direkte adgang til personlig support.

"Vores account manager, Ditte, forstår vores behov og potentiale. Den personlige dialog betyder enormt meget for os," fortæller han.

Et partnerskab bygget på tillid

Det tætte samarbejde med PostNord betyder, at Headz Up kan sikre en tryg oplevelse for kunderne fra start til slut.

"For os er det afgørende, at vores kunder føler sig trygge hele vejen igennem købsprocessen. PostNord lever op til den tillid, vores kunder viser os – og det gør hele forskellen," afslutter Mads Kragh.

Gør som Headz Up

Vil du også have en pakkepartner, der forstår og kan løfte din forretning?