Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren
Personoplysninger

Information om behandling af personoplysninger ved rekruttering

Denne informationstekst forklarer, hvordan PostNord og koncernens selskaber ("PostNord", "vi"/"os") behandler dine personoplysninger i forbindelse med rekruttering. Det er vigtigt for os, at du føler dig tryg, når vi behandler dine personoplysninger. Herunder forklarer vi derfor, hvordan vi behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har i forbindelse med denne behandling.

Generelt

PostNord A/S, Hedegaardsvej 88, 2300 København SV, er dataansvarlig for den behandling, der foretages af os eller på vores vegne. Det betyder, at vi afgør, til hvilke formål (dvs. hvorfor) og med hvilke hjælpemidler (dvs. hvordan) der må foretages behandling af dine personoplysninger. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om vores behandling, kan du kontakte os via følgende kontaktoplysninger registerindsigt@postnord.com.

Hvilke personoplysninger behandler vi om dig

Når du søger en stilling hos os eller udfylder en interesseformular/sender en uopfordret ansøgning, behandler vi følgende oplysninger i forbindelse med vores rekrutteringsproces:

  • navn og kontaktoplysninger
  • CV og personligt brev
  • udtalelser fra tidligere og/eller nuværende arbejdsgivere, eksamensbeviser fra studier og evt. andre beviser/certifikater som f.eks. kørekort, i det omfang det er relevant for stillingen
  • kontaktoplysninger til referencer og information/oplysninger fra referencer
  • notater fra jobsamtalen og anden korrespondance i rekrutteringsforløbet
  • resultater fra evt. test og baggrundstjek i det omfang, det er relevant for stillingen
  • billede (hvis det indgår i din ansøgning, eller hvis du uploader det i vores rekrutteringsværktøj)
  • LinkedIn-profil (hvis du søger stillingen via din LinkedIn-profil)

Hvis du har spørgsmål om, hvordan rekrutteringsforløbet er for netop den stilling, du søger (og dermed hvilke oplysninger der behandles, om der skal gennemføres test osv.), er du velkommen til at kontakte den ansvarlige for rekrutteringen (hvis der ikke er oplysninger om dette i stillingsopslaget, kan du kontakte os via ovenstående oplysninger).

Hvad er formålet med at behandle dine personoplysninger?

Dine oplysninger behandles til rekrutteringsformål.

Hvis du har en interessant og passende profil, indkalder vi dig til en jobsamtale, og ved nogle stillinger gennemføres der en personlighedstest for at se, hvordan du passer ind i vores organisation. I forbindelse med stillinger, der kræver en vis erfaring eller viden, kan vi også udføre videnstest for at sikre, at du har de kompetencer, vi efterspørger.

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Hvis du søger en opslået stilling, får tilbudt stillingen og begynder at arbejde hos os, slettes de oplysninger, der ikke er nødvendige for ansættelsesforholdet. De øvrige oplysninger opbevares i overensstemmelse med vores Integritetspolitik for medarbejdere og konsulenter. Hvis du ikke får tilbudt stillingen, opbevarer vi oplysningerne i seks måneder til rekrutteringsformål, så vi i denne periode har mulighed for at tilbyde dig en anden stilling, der passer til din profil.

Hvis du udfylder en interesseformular/sender en uopfordret ansøgning (dvs. ikke søger en stilling, der er opslået), gemmes oplysningerne i to år, så vi i denne periode har mulighed for at tilbyde dig en stilling, der passer til din profil. Hvis du får tilbudt en stilling og begynder at arbejde hos os, slettes de oplysninger, der ikke er nødvendige for ansættelsesforholdet. De øvrige oplysninger opbevares i overensstemmelse med vores Integritetspolitik for medarbejdere og konsulenter. Hvis du ikke får tilbudt en stilling i løbet af denne toårsperiode, slettes dine oplysninger ved periodens udløb. Du er dog meget velkommen til at udfylde en ny interesseformular/sende en ny uopfordret ansøgning, når perioden er udløbet.

Retsgrundlag for behandling af dine personoplysninger

Vi behandler dine oplysninger på grundlag af en legitim interesse. Det betyder, at vi har en legitim interesse i at behandle dine oplysninger til et bestemt formål (rekrutteringsformål), og det vurderes, at behandlingen ikke krænker dit privatliv.

Videregivelse af personoplysninger

PostNord er restriktiv med hensyn til videregivelse af dine personoplysninger. Virksomheder uden for PostNord-koncernen kan dog få adgang til personoplysningerne i forbindelse med levering af ydelser til os. Det kan f.eks. gælde rekrutteringskonsulenter og i forbindelse med administration eller support af vores IT-systemer. Et eksempel på dette er den virksomhed, der leverer vores rekrutteringsværktøj. Vi sikrer via aftaler med disse virksomheder et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med dine personoplysninger.

Hvis en sådan virksomhed befinder sig uden for EU/EØS, træffer vi særlige sikkerhedsforanstaltninger. Vi indgår f.eks. en dataoverførselsaftale, der indeholder de standardkontraktbestemmelser for overførsel af personoplysninger, som er godkendt af EU-Kommissionen, og som er tilgængelige på EU-Kommissionens hjemmeside.

Vi kan også videregive personoplysninger til myndigheder som f.eks. Skat, eller hvis vi i øvrigt har pligt til at videregive oplysninger i henhold til lovgivning eller myndighedsafgørelser. Vi deler også oplysninger internt i koncernen til rekrutteringsformål. Hvis vi videregiver oplysningerne til andre end dem, der er beskrevet her, informerer vi om det i stillingsopslaget eller lignende.

Dine rettigheder og valgmuligheder

Når vi behandler dine personoplysninger, har du under visse forudsætninger særlige rettigheder. Det drejer sig om:

  • ret til indsigt, dvs. ret til at få bekræftelse af og information om vores behandling af dine personoplysninger og en kopi af de oplysninger, vi behandler om dig
  • ret til berigtigelse (ret til at få forkerte oplysninger rettet) og sletning af oplysninger
  • ret til dataportabilitet, dvs. ret til at anmode om, at dine oplysninger flyttes fra os til en anden virksomhed
  • ret til at trække dit samtykke tilbage (hvis behandlingen under rekrutteringsforløbet foretages på grundlag af samtykke) – bemærk dog, at tilbagetrækningen ikke berører lovligheden af den behandling, der er baseret på samtykke inden tilbagetrækningen
  • ret til at anmode om begrænsning af vores behandling eller gøre indsigelse mod vores behandling
  • ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed, hvis du mener, at vi ikke behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen

Hvis du ønsker at udøve nogle af dine rettigheder eller at få mere at vide om nogle af rettighederne og forudsætningerne for at udøve dem, kan du kontakte os via ovenstående oplysninger.

.