Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge
2021-11-12 09.00

Hver tredje dansker handlede oftere online under coronapandemi

En ny analyse giver for første gang omfattende viden om coronapandemiens indflydelse på forbrugernes nethandel i Danmark og Europa.

- Hos PostNord har vi jo set kæmpestore stigninger i pakkemængder siden marts 2020, og de danske netbutikker har haft travlt som aldrig før. Nu får vi også et stort og vigtigt indblik i, hvordan coronapandemien påvirkede nethandlen i hele Europa set fra forbrugernes perspektiv, siger Stine Sander, der er vicedirektør for Parcels og Retail i PostNord.

Blandt de mest interessante resultater er, at næsten en tredjedel af danskerne handlede online oftere end før krisen, og at lidt over en tiendedel forventer at handle endnu mere efter krisen.

- Danskerne er langt fremme, når det kommer til e-handel, og de adskiller sig på nogle punkter fra mange andre europæere, når det fx kommer til vigtigheden af selv at kunne bestemme leveringsform og enten få pakke leveret derhjemme, på et udleveringssted eller i en pakkeboks, siger Stine Sander.

Undersøgelsen viser desuden, at 9 ud af 10 danskere har haft stor gavn af nethandel under coronakrisen og de store nedlukninger. Derudover viser rapporten blandt andet, at mobilen nu har vundet indpas som device for online indkøb i alle europæiske lande og ikke kun dem, der traditionelt har været længst fremme som fx Sverige og Danmark.