Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge
2020-07-03 21.00

Coop har valgt PostNord som ny TPL-operatør

PostNord og Coop udvider nu et mangeårigt strategisk samarbejde på logistik og e-handelsområdet med en ny 6-årig TPL-aftale. Aftalen betyder, at Coop overlader de mange paller og pakker, som danskerne dagligt køber hos coop.dk, til PostNord TPL, der fremover skal stå for logistikken, dvs. lagring, pakning og levering af volumen-varer såsom havemøbler, trampoliner, cykler etc. fra netbutikken.

PostNord er i dag Nordens førende TPL-operatører, og den nye aftale er med til at styrke den position.

-          Vi er meget glade for aftalen med Coop, der bygger videre på vores mangeårige og gode samarbejde med Coop. Som en af Nordens førende TPL-operatører kan vi gå ind i alle led af logistikkæden og optimere processerne til glæde for Coop og ikke mindst de mange kunder, der handler på coop.dk, siger Håkan Lindberg, direktør for PostNord TPL.

Både hos PostNord og Coop kan man mærke den øgende e-handel. Det giver nu grund for at bygge et nyt stort TPL-lager i Køge tæt på, hvor PostNord i forvejen har et TPL-lager

-          Danskerne har taget e-handlen til sig som aldrig før. Den øgede aktivitet skal vi naturligvis kunne understøtte, og vi skal være med til at fremtidssikre væksten hos coop.dk. Derfor er det naturligt for os at udvide vores lagerkapacitet, så vi også i fremtiden effektivt kan behandle de store volumener, som vi skal håndtere for Coop og andre af vores TPL-kunder, siger Håkan Lindberg.

Det nye lager bliver på godt 35.000 kvm, og det betyder, at PostNord fremover samlet set råder over ca. 85.000 kvm TPL-lager i Danmark. Lageret bliver et af Danmarks absolut største, og forventes at være klar til brug i 2021.

-          Coops onlineforretning Coop.dk/Shopping er over det seneste år vokset ud af de eksisterende rammer, og vi er derfor nødt til at udvide kapaciteten. Det nye lager i Køge er en fortsættelse af det gode strategiske samarbejde med PostNord, som også er til stor gavn for vores kunder, siger direktør for transport og indkøb i Coop Logistik, Jakob Birk.

 Fakta om PostNords kommende TPL-lager

  • PostNord Danmark styrker dansk e-handel ved at opføre et nyt og moderne tredjepartslogistik lager.
  • TPL-lageret bliver på 35.000 kvm, og et af Danmarks absolut største.
  • Lageret kommer til at udvide PostNords TPL-lagerkapacitet med op til 100 %.
  • PostNord har siden 2009 nedsat sit CO2 udslip med mere end 67 % - den indsats styrkes nu med det nye og mere moderne lager.
  • TPL-lageret kommer til at beskæftige ca. 100 personer.

 

Yderligere info:

PostNord Presse - 33 61 60 01 / presse@postnord.com

Coop / Jakob Birk – Direktør, Transport & Indkøb  – 41 11 00 77 / Jakob.birk@coop.dk