Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge

Serviceydelser og tillæg

Når dine pakker kræver lidt ekstra. For eksempel hvis du skal sender pakker med Underskriftsgaranti, Værdi eller ønsker en Ad hoc pickup af dine pakker.
Få tilbud og bliv erhvervskunde

Priser og forudsætninger

Få et overblik her på siden over vores serviceydelser og tillæg. Du kan se priserne her.

Husk, at du vælger ydelserne via dit forsendelsessystem, når du booker din forsendelse. Det er derfor en forudsætning, at din udbyder tilbyder det på sin platform for, at du kan vælge ydelsen.

Værdi og Værdiforsendelse

 

Indeholder din pakke penge, rejsechecks, kreditkort, ihændehaverpapirer, ædelmetaller, herunder platin, guld og sølv, ædelstene, smykker, ure, juveler, perler, pelse, tæpper, kunstværker, gavekort eller billetter eller andre kostbare genstande, som har en værdi på over 4.800 kr., skal du sende den med serviceydelsen Værdi / Værdiforsendelse.

Til Danmark, Færøerne og Grønland gøres dette ved, at du tilkøber serviceydelsen Værdi – så er forsendelsen erstatningsdækket op til 30.000 kr. dog Grønland op til 26.442 kr.

Til øvrige lande gøres dette ved at sende pakken som Værdiforsendelse via Online Porto. Den maksimale erstatningsdækning for det enkelt land vises i Online Porto. Det er dog ikke til alle lande du kan sende som Værdiforsendelse.

Læs mere her.

Underskriftsgaranti

 

Brug underskriftsgaranti, når du ønsker, at modtageren skal kvittere ved udleveringen af pakken. Din kunde får ikke tilbudt Flexchange, og vi placerer heller ikke pakken på modtagers adresse eller lægger den i postkassen, hvis modtager ikke er hjemme til at tage imod.

Støt julemærket

 

Giv børn en ny start ved at betale et tillæg per pakke eller et engangsbeløb til Julemærkefonden. Læs mere her om Julemærker på dine pakker.

Ad hoc Pick up

 

Brug Ad hoc Pick up, hvis du har op til tre pakker om dagen, som du ønsker at få afhentet på din virksomhedsadresse.

Pakker med omtanke

I hele 2023 giver PostNord et klimabidrag på alle dine MyPack pakker, der sendes i Danmark.

Klimabidraget går direkte til danske projekter, som sikrer et bedre klima og mere natur, og som bidrager til det overordnede nationale CO2-reduktionsmål. Bidraget er beregnet ud fra et gennemsnit af CO2-udledningen for en pakkes rejse. For bidraget vil der i løbet af projekternes levetid blive bundet en tilsvarende mængde CO2 per pakke.
Læs mere om Pakker med omtanke

Du kan også selv vælge at tilkøbe et klimabidrag på dine øvrige pakkeforsendelser i Danmark og Norden. Det koster 5 øre ekskl. moms ud over pakkeprisen.

Du kan købe dine Pakker med omtanke via dit forsendelsessystem. Hvis du ikke har adgang til Pakker med omtanke, skal du kontakte din udbyder.


Vis dine kunder, at du tænker på miljøet

Når du sender Pakker med omtanke, vil et logo fremgå på dine pakkelabels, og du kan dermed vise dine kunder, at du tænker på miljøet.

Pakker med omtanke understøtter PostNords omfattende miljøprogram. Vil du vide mere, så kan du klikke og læse mere om vores miljøindsats.

 

 

Transportforsikring

Få forsikret dine pakker

 

Sender du værdifulde varer, kan du tegne en transportforsikring enten fra gang til gang eller på årsbasis. Vi tilbyder sammen med If skadeforsikring en forsikring på op til 100.000 kr. per forsendelse (se evt. forretningsbetingelserne).

Enkeltpakker - via forsendelsessystem

Vælg tillægsydelsen 'Transportforsikring', når du laver din adresselabel i dit forsendelsessystem.

Kan du ikke vælge tillægsydelsen, skal du kontakte din udbyder.

Pakker, paller og stykgods - manuelt via kundeservice

E-mail: transportforsikring@postnord.com

Husk at oplyse:
Virksomhedsnavn -og type
Kundenummer
Stregkodenummer
Forsendelsens værdi, indhold og destination

Forsikringsafdelingen bekræfter dækning inden for 2 timer (08.00 – 15.00). Herefter kan du sende pakken.

Årsaftale via If Skadeforsikring

Ønsker du en årsaftale, som dækker alle dine forsendelser, kan du udfylde en ansøgning og sende den til cargo.industrial@if.dk eller til:

If Skadeforsikring
Stamholmen 159
2650 Hvidovre
Ref: Transport Industri

Download Ansøgning om årsaftale (xlsx)

Forsikringsbetingelser (pdf)

 

Øvrige Serviceydelser

Se ydelserne

Retur straks

Når pakken skal retur med det samme, hvis modtager ikke træffes hjemme. Din kunde får ikke tilbudt Flexchange, og vi placerer heller ikke pakken på modtagers adresse eller lægger den i postkassen.

Flexlevering

Når pakken altid skal stilles på modtagers adresse. Du oplyser, hvor på adressen pakken skal stilles.

 

Farligt indhold i begrænset mængde (LQ) 

Når du sender pakker, som indeholder en vare, der er klassificeret som farligt indhold i begrænset mængde LQ.

VOEC

Anvendes når du sender MyPack single kolli til Norge og er tilmeldt til VOEC-ordningen i Norge.

Samsending til Norge og Storbritannien

Når du sender flere pakker samlet på en palle til Norge eller Storbritannien, og der skal foretages en samlet indfortoldning.

QR-kode – Return Drop off

Når du booker en MyPack eller Return Drop off, kan du tilføje QR-kode, som sendes ud til dine kunder. Hvis din kunde skal returnere en vare, kan QR-koden bruges til at få printet pakkelabelen på et af vores posthuse.

Economy Færøerne og Grønland

Når du ønsker en billigere fragtpris til Færøerne og Grønland, og hastighed ikke er afgørende for dig. Dine pakker fragtes med skib.

ID Check (Sverige)

Når du ønsker, at din kunde i Sverige skal vise legitimation ved udlevering af pakken.

Alderskontrol (Sverige)

Anvendes når du sender pakker til Sverige, hvor der er krav om at sikre, at din kunde har en vis alder for at tage imod pakken, 16, 18 eller 20 år.

Dæk

Anvendes når du vil sende bildæk til dine kunder i Danmark, Norden og en række lande i Europa.

 

Pickup handover

Afsender af en Return Pickup pakke får ikke mulighed for at anmode om, at pakken hentes uden, der er nogen hjemme til at overdrage pakken til pakkebuddet.

Tillæg

 

Vi kan håndtere alle dine pakker uanset vægt, størrelse, fejlbehæftet/manglende EDI mm. Det kan dog medføre et tillæg til pakkeprisen. Du kan se priser og procentsater her.

Fejlbehæftet/manglende EDI

Modtager vi ikke EDI på pakken rettidigt, eller den er fejlbehæftet, vil du blive opkrævet et tillæg per pakke.

Svovltillæg Finland

Når du sender MyPack og PostNord Parcel til Finland, opkræves du et svovltillæg per pakke.

Ø-tillæg

Når du sender pakker til øer inden for Europa f.eks. Ålandsøerne, Korsika, Svalbard m.fl., så opkræves du et ø-tillæg per pakke. Du kan se hvilke, øer vi opkræver ø-tillæg for via prisoversigten.

Energitillæg

Du betaler et Energitillæg per pakke. Energitillægget er sammensat af et brændstofstillæg og et miljøtillæg – du kan se det aktuelle tillæg her.

Fortoldningsgebyr og indtastning af toldoplysninger

Når du sender pakker til Norge, Schweiz og Lichtenstein, opkræves du et fortoldningsgebyr.

Hvis du ikke kan sende dine tolddata elektronisk til os via XML2, tilbyder vi, mod betaling, at foretage indtastning for dig. Vi kan ligeledes foretage udførselsangivelsen mod betaling.