Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge

10 markante kvinder hyldes på ny frimærkeserie

Hero_MK_3840x2140px.png

I samarbejde med Dansk Kvindesamfund sætter PostNord nu fokus på markante kvinder med en ny og helt særlig frimærkeudgivelse.

Det er kvinder, der igennem tiden har haft en stor betydning for kvinders rettigheder og ligestilling. Vi kalder dem markante kvinder, og vi sætter fokus på 10 særligt udvalgte kvinder, som indenfor hvert deres fag og felt har markeret sig og efterladt markante aftryk.

Hos PostNord arbejder vi for ligestilling og diversitet. Derfor bringer vi i anledning af Dansk Kvindesamfunds 150-års jubilæum nu en hyldest til markante kvinder ved at forevige dem på en række frimærker. Igennem PostNords knapt 400-årige historie har der kun været bragt 60 frimærker med "almindelige”, navngivne mennesker. Heraf har de 50 været af mænd, og kun 10 af kvinder. Det ændrer vi på nu.

Mod og viljestyrke

Fælles for de 10 kvinder er, at de alle har haft stor passion og engagement i det, de har foretaget sig. Uanset, hvor meget modstand, de har mødt, har de haft modet og viljen til at lykkedes med deres drømme og resultaterne af deres arbejde kan stadigvæk ses den dag i dag – til gavn for os alle.

En anden fællesnævner er, at disse markante kvinder ikke altid har opnået den anerkendelse og opmærksomhed i deres samtid, som de fortjente. Det vil vi i PostNord gerne gøre vores for at rette op på.

De 10 kvinder

Bruttolisten startede på 30 markante kvinder indenfor forskellige fagområder og vi står nu tilbage med 10 stærke kvinder, der alle er berettiget til at få deres eget frimærke.

Læs mere om de 10 kvinder her

Frimærkerne kan købes fra 19. maj hos udvalgte posthuse og i PostNords netbutik til en værdi af 12 kr. pr. stk. Kunstneren bag de 10 motiver er Thit Thyrring.

Køb frimærkerne i netbutikken her