Du kan lave en aftale med os om, at vi lægger dine pakker på et aftalt sted på din adresse, så du ikke behøver at være hjemme for at modtage dem. Se i videoen, hvordan du nemt får Modtagerflex.
Vi tilbyder Modtagerflex til alle borgere. Du kan dog ikke tilmelde dit sommerhus eller din fritidsbolig. Du får besked, når vi har placeret forsendelsen hos dig. Hvis din forsendelse er lille, lægger vi den i din brevkasse.
Når pakken er placeret på det aftalte sted, ophører vores erstatningsansvar, og du er herefter selv ansvarlig.
Når du tilmelder dig, bliver alle på adressen automatisk tilmeldt.
Hvis det kun er engang i mellem, du ønsker dine pakker placeret, og du derfor ikke vil være fast tilmeldt Modtagerflex, kan du på visse forsendelser benytte FlexChange. FlexChange er din mulighed for at give os en engangsfuldmagt til, at vi må placere en bestemt pakke, der er på vej, hvis det viser sig, at du ikke er hjemme til modtage pakken som forventet.