Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren
Praktik

Varebrev

Her finder du de praktiske oplysninger, som du kan bruge, når du skal sende varebreve til udlandet. 

Følgepapirer

Forsendelserne skal have særlige adresselabels og følgepapirer. Til begge løsninger kan du bruge PostNords forsendelsessystem Pacsoft, som kan udskrive både adresselabels og følgepapirer.

Hvis dine forsendelser er til et land uden for EU – fx til Norge – skal du taste oplysninger om indhold og værdi i Pacsoft Online. Det sikrer hurtig og smidig toldbehandling. Husk underskrift på toldetiketten.

Er værdien højere end 300 SDR, anbefaler vi, at du i stedet sender din forsendelse som en pakke.

Afhængig af hvad du taster af toldoplysninger, udskriver systemet toldoplysningerne direkte på adresselabelen eller på et særskilt ark.

Når du har udskrevet alle adresselabels, kan du udskrive følgeseddel og dirigeringssedler. Følgesedlen bliver udskrevet i 3 eksemplarer og viser, hvor mange forsendelser du har til hvert land. Dirigeringssedlen skal du bruge, når du skal pakke forsendelserne i transportemballage, se afsnittet Indlevering.

Indlevering

Du skal indlevere forsendelserne sammen med følgesedlen på et postcenter eller i en erhvervsindlevering. Efter aftale og mod betaling kan PostNord også afhente dine forsendelser.

Hver afsendelse skal bestå af mindst fem forsendelser.

Forsendelserne skal være sorteret og adskilt fra hinanden landevis i hver sin transportemballage. Transportemballagen skal være klare plastiksække lukket med strips, og vægten må maksimalt være 20 kg pr. sæk.

På hver transportemballage skal der være påsat en dirigeringsseddel med oplysning om produktet og modtagerlandet. Dirigeringssedlerne bliver udskrevet fra Pacsoft Online. Hvis du benytter plastsække, skal dirigeringssedlen være synlige udefra. Hvis der til nogle lande er få forsendelser, kan du samle dem i én klar plastiksæk og mærke dirigeringssedlen ”blandet”.

Hvis forsendelserne er store eller uhåndterlige, eller der er mange forsendelser, kan du i stedet stable dem i postcontainere eller på paller – og også her skal forsendelserne være sorteret og landeopdelt.

Erstatning

Bestemmelserne i PostNords forretningsbetingelser for Breve Udland gælder også for begge løsninger her. I henhold til punkt 1.17 yder PostNord ikke erstatning for forsinkelse, bortkomst eller beskadigelse.

Bemærk, at PostNords kundeservice ikke kan tilbyde opfølgning på PostNord Untracked og PostNord Tracked i forbindelse med for eksempel forsinkelser eller bortkomst.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Kundeservice Erhverv på telefon 70 11 12 30, hvis du har spørgsmål.

.