Pakker med omtanke
Vælg PostNord og vis dine kunder, at du tænker på miljøet og klimaet. Dine valg og bidrag går til danske organisationers arbejde med sikring af dansk natur, biodiversitet og klima.
Omtanke for miljøet
Undersøgelser viser, at hensynet til miljø og klima har betydning for dine kunder, når de handler med dig. Derfor kan du vise, at du har omtanke for dette, når du sender dine pakker med PostNord.
Vi sender pakker med klimabidrag
Hos PostNord sørger vi for, at alle dine nationale pakker bliver sendt med et klimabidrag – til gavn for sikringen af den danske natur, biodiversitet og klima.
Klimabidraget er beregnet ud fra et gennemsnit af CO₂-udledningen for en pakkes rejse i Danmark. Klimabidraget går ubeskåret til danske organisationer, der arbejder for og med naturprojekter, der blandt andet har til formål at reducere mængden af CO₂ i Danmark og dermed understøtte Danmarks klimamål.
Læs mere om vores samarbejde med Klimaskovfonden og de konkrete projekter nederst på siden.
Vi bidrager til Klimaskovfonden
Vores bidrag til Klimaskovfonden støtter danske skovrejsningsprojekter, der leverer målbare CO₂-reduktioner og samtidig tager hensyn til biodiversitet, drikkevand og lokale naturværdier. Projekterne bidrager til flere sammenhængende naturområder med offentlig adgang
PostNord samarbejder med Klimaskovfonden, fordi fonden tilbyder en troværdig og nationalt forankret klimaindsats baseret på naturens egne løsninger. Gennem skovrejsning og omlægning af lavbundsjorde sikres langsigtet CO₂-lagring, som understøtter Danmarks klimamål og skaber dokumenteret klimaeffekt.
Klimaskovfonden er en uafhængig, statslig enhed, der sikrer høj transparens og ansvarlig forvaltning af klimabidrag. Samarbejdet understøtter både PostNords og vores kunders ESG-ambitioner med konkrete og verificerbare indsatser i Danmark.
Siden 2023 har PostNord været med til at rejse nye skove flere steder i landet, herunder i Middelfart, Silkeborg, Vallensbæk, Kolding og Aarhus. Læs mere om vores bidrag til udvalgte projekter herunder og på Klimaskovfondens hjemmeside.
Udvalgte projekter i samarbejde med Klimaskovfonden
Herunder kan du se nogle af de projekter, som vi har bidraget helt eller delvist til siden 2023.