Med "Modtager betaler portoen" betaler du for de breve, du får retur samt et fast månedligt abonnement. Dine konvolutter, kuponer eller svarkort skal blot have et særligt frankeringspåtryk, og modtageradressen skal skrives på en bestemt måde.
Du kan læse mere i vores faktaark: Modtager betaler portoen (pdf)
Levering
Dine kunder kan levere "Modtager betaler portoen" forsendelser på posthuse og i postkasser. Du har forsendelsen retur inden for 2 hverdage.
Det er nemt og enkelt at komme i gang
Klik her for at indgå en aftale med os om "Modtager betaler portoen".
Her finder du FIM-koder og frankering
Klik her for at hente FIM-koder og frankering til påtryk på dine forsendelser: FIM-koder og frankering til "modtager betaler portoen".
PostNord skal godkende korrekturen på din konvolut, kupon eller svarkort inden den trykkes.
Brug internationalt svarkort til dine udenlandske kunder
International Business Reply Service (IBRS) giver dig mulighed for at modtage svarforsendelser fra dine kunder verden over (dog ikke Taiwan).
Du skal trykke modtageradressen i sort eller mørkeblå. Svarkortet/konvolutten skal også have påtrykt teksten "Ne pas affranchir", "Modtageren betaler portoen" eller lignende.
Hvis du kun skal sende breve til/fra engelsktalende lande, skal du bruge et engelsk påtryk.
Klik her for at se engelsk og fransk påtryk for "Modtager betaler portoen".
Bor dine kunder på Færøerne og i Grønland, kan du godt skrive på dansk: "Sendes ufrankeret. Modtageren betaler portoen".
Du skal trykke svarkortene på pap eller karton. Du kan ikke bruge udklip fra blade eller aviser som IBRS (International Business Reply Service).
Dine svarforsendelser må veje op til 2 kg, når de returneres fra Belgien, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Grækenland, Grønland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Max. vægten er 50 gram, når forsendelserne skal returneres fra resten af verdenen.