Emballage
Her finder du tips og råd om, hvordan du bedst og mest sikkert emballerer de varer, du sender som pakker.
Det er vigtigt at emballere rigtigt, så det, du sender, kommer ubeskadiget frem. Alle pakker håndteres ved hjælp af maskiner, transporteres med bil og lastes sammen med andre pakker af varierende størrelse, form og vægt. Vi anbefaler derfor, at du emballerer pakken ordentligt, så den kan holde til stød, vibrationer og tryk.
Beskyt dine varer bedst muligt
Du har som afsender et ansvar for at emballere dine forsendelser korrekt. Her er vores bedste tips om, hvordan du emballerer dine pakker sikkert:
- Pak tingene ind i noget blødt og støddæmpende. Læg dem i en hård papkasse, der beskytter dem mod at blive klemt. Tag hensyn til skrøbelig ting og tingenes vægt og form.
- Hvis du sender flere ting i samme kasse, er det vigtigt, at alle tingene er ordentligt emballeret hver for sig, så de ikke kan beskadige hinanden. Det kan eventuelt være nødvendigt at adskille dem med rumdelere.
- Fyld din pakke med støddæmpende materiale, så du undgår, at den bliver klemt, hvis den bliver placeret under tungere pakker.
- Montér små og tunge ting på en større plade, så de sidder fast i kassen og ikke beskadiger kassen indefra.
- Sørg for, at emballagen ikke er beskadiget, når pakken leveres til os, fordi indholdet kan beskadige andre pakker, medarbejdere og maskiner.
Emballageguiden
Vi har lavet en særlig guide med gode råd om, hvordan du bedst emballerer forskellige typer genstande.
Download vores enkle guide til god emballage (pdf)
Pak klogt og spar penge
Er pakken emballeret rigtigt, undgår du at betale tillæg for pakker, der ellers kræver mere manuel håndtering. Skal pakken kunne maskinsorteres uden tillæg, så tjek at:
- pakken har 5–6 lige og ubrudte flader
- den har en regulær form, så den kan stables
- den er dækket hele vejen rundt af god emballage
Se vores video eller download vores guide og få hele tjeklisten til, hvordan du pakker korrekt ind og sparer penge.
Du kan også se, hvilke typer af pakker, som har en form, så de ikke kan sorteres automatisk.
Download vores guide til, hvordan du pakker klogt og sparer penge (pdf)