Påtryk
Herunder finder du påtryk til Breve, Quickbreve, Breve til udlandet, Erhvervsbreve, Direct Mail, Ufrankerede svarforsendelser og Magasinpost. Du kan også downloade påtrykkene.Påtryk
PP-påtryk til brevforsendelser
Til PP-frankering til breve har du forskellige muligheder. Der er både det traditionelle påtryk, og de mere kreative.
Påtrykket kan være i farver, så forsendelserne får et mere personligt præg. Det skal primært placeres i øverste hjørne med ca. 7 mm til over - og højrekant. Påtrykket kan dog valgfrit placeres andre steder på konvolutten eller i ruden. Påtrykkene er lavet i størrelsesforhold 1:1 og må gerne skaleres. Dog ikke mindre end at bogstaverne PP er mindst 4 mm. høje.
Det anbefales at trykke påtrykket direkte på konvolutten da det er den billigste løsning. Du kan dog også vælge at få trykt påtrykket på labels. Enten ved egen hjælp eller via et trykkeri.
Specielt for de kreative PP påtryk
Skab ekstra opmærksomhed allerede uden på konvolutten og styrk brandingen af din virksomhed.
Du kan frit benytte PP påtryk som de viste skabeloner. Du må også gerne tegne dem selv.
Du har fem forskellige skabeloner at vælge imellem, og du downloader ganske enkelt den ønskede skabelon og udfylder den. Vælg EPS skabelonen, hvis du arbejder i et professionelt redigeringsprogram som fx Illustrator. Vælg jpg skabelonen, hvis du bruger et simplere redigeringsprogram.
De kreative PP er åbne skabeloner, hvor du selv indsætter tekst eller billede. Det giver dig nye muligheder for at arbejde visuelt med dit budskab og skabe et personligt "frimærke" – både visuelt men også med duft, speciallak eller farver for at give det liv.
Andre kreative ønsker skal godkendes af vores Kundeservice Erhverv eller din salgskonsulent. Du har pligt til at sikre, at tekst og billeder ikke kan opfattes som krænkende, fornærmende, obskøne m.v. og i øvrigt ikke strider mod dansk lovgivning, herunder lov om ophavsret.
Med takker
Vandret 1
Vandret 2
Traditionelt PP påtryk
De traditionelle PP påtryk kan trykkes på brevene uden videre.
Download det traditionelt PP påtryk
Modtager betaler portoen
Her finder du påtrykkene til Modtager betaler portoen til Danmark, Ufrankerede Svarforsendelser (USF) og til udlandet, International Business Reply Service (IBRS).
Påtryk til Modtager betaler portoen findes udelukkende i EPS formatet og kan kun bruges, hvis du har en Postscript printer og DTP-programmer.
Har du ikke muligheden for at arbejde med EPS formatet, så skal du kontakte Kundeservice Erhverv.
J1 Modtager betaler portoen
Påtrykket hedder " Modtageren betaler portoen". Det bruges til ufrankerede svarforsendelser. Påtrykket skal trykkes positivt, og trykfarven er valgfri. Det skal placeres i øverste hjørne med ca. 12,5 mm til over - og højrekant. Påtrykket er lavet i størrelsesforhold 1:1.
F 230 (engelsk) No stamp required, Modtageren betaler portoen
Påtrykket hedder "No stamp required, Modtageren betaler portoen". Det bruges til ufrankerede svarforsendelser (IBRS), i forbindelse med engelsktalende lande. Påtrykket skal trykkes positivt, og trykfarven skal være sort eller mørk blå. Det skal placeres i øverste hjørne med ca. 7 mm til over - og højrekant. Påtrykket er lavet i størrelsesforhold 1:1.
F 230 (fransk) Ne pas affranchir, Modtageren betaler portoen
Påtrykket hedder "Ne pas affranchir, Modtageren betaler portoen". Det bruges til ufrankerede svarforsendelser (IBRS/CCRI) i forbindelse med fransktalende lande. OBS: kræver særlig aftale. Påtrykket skal trykkes positivt, og trykfarven skal være sort eller mørk blå. Det skal placeres i øverste hjørne med ca. 7 mm til over - og højrekant. Påtrykket er lavet i størrelsesforhold 1:1.
Reply Paid Denmark (engelsk)
Påtrykket hedder Reply Paid. Dette bruges til ufrankerede svarforsendelser (IBRS), i forbindelse med engelsktalende lande. Påtrykket skal indsættes ovenover adresseringsfeltets stregkode. 2 vandrette streger i mørk farve. Stregerne skal være lige lande, som linjerne under, således de ”dækker” modtagerfeltet. De skal være mindst 3mm tykke og have en indbyrdes afstand på 14 mm.
Réponse payée Danemark (fransk)
Påtrykket hedder Réponse payèe. Dette bruges til ufrankerede svarforsendelser (IBRS), i forbindelse med fransktalende lande. Påtrykket skal indsættes ovenover adresseringsfeltets stregkode. 2 vandrette streger i mørk farve. Stregerne skal være lige lande, som linjerne under, således de ”dækker” modtagerfeltet. De skal være mindst 3mm tykke og have en indbyrdes afstand på 14 mm.
Øvrige påtryk
Sorteret Magasinpost
Påtrykket hedder "Sorteret Magasinpost, PP" og bruges til Sorteret Magasinpost. Påtrykket skal trykkes positivt, og trykfarven er valgfri. Det skal placeres i adressefeltet på forsendelserne i overensstemmelse med reglerne, som er nærmere beskrevet i kundehåndbogen Magasinpost. Påtrykket er lavet i størrelsesforhold 1:1.
J81 - A Prioritaire
Breve til udlandet skal mærkes "Prioritaire". Dette påtryk kan anvendes til formålet. Påtrykket placeres på forsiden. Påtrykket skal trykkes positivt, og størrelsen skal være 100%. Trykfarven er blå eller sort. Kontrastforhold til baggrund skal være over 50%.