Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge
2024-05-30 13.13

POSTNORD FOKUSERER OG FORENKLER FORRETNINGEN EFTER NY STRATEGI

Som led i en ny strategi fokuserer PostNord nu sin forretning for at styrke sin fremti- dige position som den foretrukne leverandør af pakker i Danmark og Norden. Det betyder, at dele af PostNords produktudbud på paller og stykgods, samt part & full load reduceres.

Med lanceringen af PostNords nye strategi tages nu endnu et skridt mod en fokusering og forenkling af forretningen, der skal gøre PostNord til danskernes og nordens foretrukne pakkeleverandør.

PostNord har allerede tidligere i år samlet en del af sine aktiviteter ved at lægge brevforretningen under pakkeforretningen. Nu tages endnu et skridt mod at blive bedst på pakker i Norden ved at reducere udbuddet af produkter.

”Vi har sat et klart og tydeligt mål: PostNord skal være bedst på pakker i Norden. Vi har allerede en meget stærk position på pakkemarkedet i dag, men vi har potentiale for mere, og dét potentiale skal vi indfri i de kommende år. Derfor koncentrerer vi nu vores kræfter om kerneopgaven og fokuserer og forenkler forretningen som et skridt på vejen mod et fremtidigt stærkere og samlet PostNord,” siger Kim Pedersen, Bestyrelsesformand for PostNord Logistics A/S og adm. direktør, PostNord Danmark.

Beslutningen medfører, at omkring 175 stillinger i PostNord Logistics A/S nedlægges.

”Det er en tung beslutning at sige farvel til dygtige medarbejdere, og jeg ved, hvor hårdt de har kæmpet for at levere gode resultater for vores kunder hver eneste dag. Vi har en tæt dialog med de faglige organisationer, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at alle medarbejdere bliver hjulpet bedst muligt videre,” udtaler Kim Pedersen.

Beslutningen får ingen øvrige konsekvenser for PostNords forretningsområder i Danmark, ligesom PostNord Logistics fortsætter sine aktiviteter uændret i Sverige, Norge og Finland.

Billeder


Sidst opdateret: 2024-05-30 13.13