Spring navigation over og søg
Postnord
Spor og send pakker
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge
2023-04-27 06.30

Sammen for fred: PostNord genoptrykker historisk frimærke med særligt budskab

For at markere et fælles håb for frihed og en lysere fremtid for alle mennesker, udgiver PostNord i samarbejde med postvæsner på tværs af Europa, PostEurop, et fredsfrimærke. Med i den danske udgivelse af frimærket er en ganske særlig tilføjelse.

I aftentimerne d. 4. maj vil danske vindueskarme prydes med levende lys. En tilbagevendende tradition der markerer Danmarks befrielse, og er et symbol på den fred, der med besættelsens ophør sænkede sig over landet. Med invasionen af Ukraine har militær magt og krig atter gjort sit indtog i Europa, og derfor udgiver den europæiske sammenslutning af postselskaber, PostEurop, nu et helt særligt frimærke.

‘PostEurop har haft tradition for at vælge mere uskyldige temaer som turistmål, berømte forfattere og nationale fugle. I år er det noget ganske andet, der ligger landende på sinde – nemlig et fælles ønske for fred. I PostNord tror vi på, at udgivelsen kan være med til sætte fokus på netop dét',  siger Martin Pingel, designchef i PostNord. 

Herhjemme kommer den europæiske udgivelse med et ekstra frimærke. Med i den danske udgivelse er nemlig et genoptryk af et 50-øresfrimærke fra 1970 med et blafrende stearinlys som motiv. Frimærket blev dengang udgivet som en markering af 25-året for Danmarks befrielse. 

Foruden at pynte på frimærkerne, bliver motivet trykt på postkort, der lander i postkassen hos 500.000 tilfældige husstande landet over. Postkortet er en påmindelse om at sætte et lys i vinduet d. 4. maj – dels for at markere befrielsen, men i lige så høj grad for at synliggøre håbet for fred i Europa i dag. Er du ikke blandt de tilfældigt udvalgte, kan postkortet ligeledes afhentes på udvalgte posthuse landet over.  

Både genoptrykket af frimærket fra 1970 og fællesudgivelsen med PostEurop udgives i dag, d. 27 april. Begge frimærker kan købes på udvalgte posthuse og på www.postnord.dk. Kunstnerne bag frimærkemotiverne er Linda Bos, Runa Egilsdotter og Povl Christensen.  

Billeder

Kontakter

PostNords Presseafdeling
70111220
presse@postnord.com


Sidst opdateret: 2023-04-27 06.30