PostNord vil være 100 procent fossilfri
Hos PostNord har vi en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, og i marts 2023 viste to uafhængige brandimage undersøgelser, Sustainable Brand Index og Voxmeters Greencheck, at de danske forbrugere opfatter PostNord Danmark som de meste bæredygtige i branchen.
Siden 2009 har PostNord reduceret sin CO2-udledning i Danmark med 70 procent, og ved udgangen af 2030 vil vi være 100 procent fossilfri. Det kræver køb og brug af vedvarende energi i køretøjer, ejendomme og produktionsfaciliteter samt et øget fokus på kapacitetsudnyttelse – og allerede nu, er vi godt på vej.
- Som stor logistikvirksomhed er det vigtigt for os at bidrage til en grønnere forsyningskæde. I dag bliver 2/3 af al brevpost omdelt på cykel, og med udskiftningen fra dieselbiler til elbiler kan vi bidrage til en mindre udledning af CO2 og miljø- og sundhedsfarlige stoffer og på den måde gøre en forskel der kan mærkes både nu og i fremtiden, siger Stine Sander, Pakke- og Kommunikationsdirektør i PostNord Danmark.
Det er målet, at al hjemmelevering i landets fire største byer bliver omdelt i elbiler ved udgangen af 2023. I dag har vi mere end 220 elbiler og 500 cykler på vejene hver eneste dag, og allerede nu bliver pakker til privatkunder og mindre erhvervsdrivende leveret emissionsfrit. Det gælder hjemmeleveringen på hele Frederiksberg, Bornholm, Samsø og store dele af København.
Sideløbende med arbejdet for at mindske den direkte udledning, udrullede vi ved årsskiftet et klimabidrag på alle nationale pakker fra virksomhed til forbruger – kaldet business to consumer eller B2C – samt nationale private forsendelser. Klimabidraget går ubeskåret til danske verificerede natur- og klimaprojekter, og er beregnet ud fra et gennemsnit af CO2-udledningen for en pakkes rejse i Danmark.
Billeder
Kontakter
PostNords Presseafdeling
70111220
presse@postnord.com
Sidst opdateret: