Spring navigation over og søg
Postnord
Spor og send pakker
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge
2019-12-16 00.00

PostNord bringer klimavenlige juletræer hjem til danskerne

PostNord bringer endnu mere julestemning til danskerne som leverandør af Birkelse Gods flotte juletræer.

Birkelse Gods i Nordjylland har i disse juletider forrygende travlt med årets salg af juletræer. Og det er ikke et helt almindeligt juletræssalg. For de bløde Nordmannsgraner købes på nettet og sendes med posten til landets største byer.

- Her op til jul, er der mange danskere, der får en ekstra travl hverdag og det kan være svært at nå alle ærinderne. Vi leverer allerede rigtig mange af danskernes julegaver fra nethandlen uanset om gaven er rigtig stor eller en mindre pakke, og nu bringer vi endnu mere julestemning ud til danskerne, som leverandør af Birkelse Gods flotte juletræer, siger Søren Vase, Head of Product & Commercial Management i PostNord.

Der tilbydes to slags juletræer på Birkelse Gods hjemmeside:

  • pottegroede træer, der kan lyse op i den kolde vintertid
  • og det klassiske afskårne træ, der kan pyntes op og danses om på selve juleaften

De pottegroede juletræer har længere levetid end klassiske juletræer, og kan sagtens klare en bæredygtig udplantning i haven, når vinteren er forbi og på den måde få forlænget sin levetid.

- Vi går efter en klimavenlig produktion, hvor vi fx sørger for at plante mindst ét træ pr. træ, vi fælder. Vores koncept med juletræer leveret direkte til døren er allerede blevet taget rigtig godt imod. Det er væsentlig nemmere end selv at skulle udvælge og hente træet med hjem i bilen, siger Malou Skeel, driver og bor på Birkelse gods.

Hun fortsætter:

- Vi er rigtig glade for, at PostNord er med til at bringe julen ind i folks hjem, og allerede fra næste år, forventer vi at kunne levere til hele Danmark med hjælp fra PostNord, siger Malou Skeel, der sammen med sin mand Jørgen Skeel driver og bor på Birkelse Gods.

Træerne kan bestilles på Birkelse Gods hjemmeside og leveres med fri fragt til Aalborgområdet, Århus og Storkøbenhavn indenfor få dage. Priserne ligger fra kr. 249 til 449 for alle typer træer. De pottegroede træer fås med flettet kurv, 3 meter lyskæde med 30 LED lys, fjernbetjening og batterier.

Sidste mulighed for at få leveret juletræet inden juleaften er fredag d. 20. december.


Sidst opdateret: 2019-12-16 00.00