Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge
2018-09-28 14.00

Billigere pakker på posthuset fra 2019

Fra årsskiftet ændrer PostNord priser på breve og pakker.

Der kommer 1 kr. mere på det almindelige brev, 2 kr. på Quickbrevet, mens det bliver 15 kr. billigere at sende en pakke fra posthuset.

- Nethandlen er i vækst, og danskerne sender flere og flere pakker. Det udgør en stigende del af vores forretning, og det er kernen i den fremtid, vi bygger. Nu sænker vi priserne på pakker sendt fra posthusene, og dermed håber vi at styrke positionen ikke bare på nethandlen, men også på den handel, der foregår mellem danskerne, siger Peter Kjær Jensen, administrerende direktør i PostNord Danmark.

Mens pakkerne er i vækst, så er det anderledes med brevene. Danmark fastholder sin position som et af verdens mest digitaliserede lande, og der er fortsat udsigt til, at der sendes færre breve. I 2018 er antallet af sendte breve faldet med 15 pct.

- PostNord står midt i en stor omstilling. Vi har lagt produktionen om. Vi har sænket vores omkostninger markant, og vi kan se klare forbedringer. Vi er dog ikke i mål med at skabe en balanceret forretning, og derfor justerer vi priserne fra årsskiftet, siger Peter Kjær Jensen.

Alle gældende priser for 2019 kan ses på www.postnord.dk

NB: Prisen for frimærkefrankerede Breve til Danmark 0-50 gram i 2019 forudsætter Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens godkendelse.

Fakta

  • det almindelige brev kan puttes i postkassen, og er op til fem hverdage undervejs
  • Quickbrevet skal indleveres på posthuset og omdeles den følgende hverdag
  • pakkelabels til pakker kan købes online og på posthuset. Det er billigere at købe pakkelabels online end på posthuset

 


Sidst opdateret: 2018-09-28 14.00