Post Danmarks historie

Danmarks postvæsen fra 1624

I dag er Post Danmark en del af PostNord, Nordens førende leverandør af kommunikations og logistikløsninger til, fra og i Norden, men det startede helt tilbage i 1624 med Christian den IV.

Han udsendte den 24. december 1624 en "Forordning om Post-Budde". Den kaldes postvæsenets fødselsattest. Der blev oprettet 9 postruter, hvor den vigtigste var København - Hamburg. Her blev breve, pakker og gods befordret med vogn, mens der blev indsat fodbude, som kun modtog breve på de øvrige ruter.

I København, blev der udnævnt en postmester, som skulle opholde sig på Børsen to timer om dagen og personligt tage sig af såvel de administrative som de praktiske forretninger: Det er nok ikke uden grund, når der står i forordningen, at han skulle være "en ædru og flittig mand". I købstæderne, som budene passerede, blev de anvist logi i f.eks. gæstgiverier, og værten skulle modtage og viderebefordre breve til folk, udenfor selve ruten.

Poul Klingenberg år 1640

På hovedruten til Hamburg, blev der i 1640 indsat postryttere, men ellers skete der ikke noget, før den hamburgske købmand Klingenberg i 1653 overtog postvæsenets drift for en 30 årig periode for egen regning og risiko. Han udvidede nettet af postruter og bragte antallet af posthuse op på 22. Ved siden af det egentlige postvæsen, oprettede han en agende post til transport af pakker, og gods og på de jyske ruter tillige til passagerer.

Christian Gyldenløve år 1685

Da postvæsenet med årene blev en god forretning, ønskede Chr. V det knyttet nærmere til kronen, og i 1685 forærede han det til sin 11-årige søn Christian Gyldenløve. Gyldenløve er det efternavn, som tildeltes de uægteskabelige børn af Chr. IV- Fr. II -Chr. V. Gyldenløvernes efterslægt fik navnet Danneskiold.

I 1694 udsendte kongen en "Post-Ordning" hvis bestemmelser for postens behandling fik gyldighed i næsten halvandet århundrede. En grundlæggende bestemmelse var, at posten nu skulle befordres med en hastighed af 3 kvarter pr. mil under alle vejr- og vejforhold.

Dorothea Krag år 1703

Christian Gyldenløve døde i 1703 og postvæsenet overgik til hans arvinger, men disse var umyndige og deres mor Dorothea Krag blev leder af postvæsenet i en periode af 8 år.

Postvæsenet overgår til staten år 1711

24.september 1711 udløb de otte år der var tilstået Dorothea Krag som postvæsenets besidder og det overgik herefter til staten. Dorothea Krag afleverede de gældende kontrakter, og de afslørede, at man senest i 1704 har haft uniformer i oldenborgernes farver rødt & gult, som lige siden har været postvæsenets farver.

I 1712 ( 19.juli) blev det bestemt i "Fundation angaaende de kongelige danske Postvæsens indkomster" at postvæsenets overskud skulle henlægges i en fond, hvis midler skulle bruges til:

• understøttelser
• pensioner
• hedningernes omvendelse i Ostindien m.m.

Ved Christian den VI's død i 1746 var der siden 1711 udbetalt følgende beløb (rdlr er rigsdaler):

• Dorothea Krag 12.000 rdlr
• pensioner 1.010.971 rdlr
• Missionskollegiet 59.938 rdlr
• oprettelse af Vajsenhuset 60.000 rdlr
• Vajsenhusets drift 54.000 rdlr
• de fattige 208 rdlr
• Rentekammeret 131.660 rdlr

Postvæsenet og aviserne

En af postvæsenets vigtigste funktioner var nyhedsformidlingen, og den var ikke begrænset til transporten af aviserne. På posthusene mødtes lokalbefolkningen med de rejsende og udvekslede nyheder. De nyankomne aviser blev læst og diskussionerne bølgede. Lokalomdeling af post i København begyndte i 1806.

I 1861 blev der Lokalomdeling af post i 17 byer, der havde mere end 6.000 indbyggere og fra 1865 kom ordningen til at gælde samtlige byer. Landpostruterne tog sin begyndelse i 1860.

Husnumre indføres

Den 26.oktober 1859 blev der udstedt en forordning om, at de københavnske huse skulle nummereres! Fra Kongens Nytorv med lige numre på højre side af gaden og ulige nr. på venstre side af gade. Indtil da havde man klaret sig ved at eks. at sige/skrive: ... i det fjerde hus efter den gyldne løve, når man går mod øst.

Postnumre

Postnumrene blev indført i 1967 som led i rationaliseringen af sorteringsarbejdet.

Diligence

Omkring 1800 købte postvæsenet sin første diligence i Amerika til brug på ruten København-Helsingør og i 1834 blev de indført i større tal og kørte indtil 1912.

Jernbanen indvies

I 1847 indviedes den første jernbanestrækning og ifølge jernbanens koncession kunne postvæsenet gratis sende breve og aviser med.

Bureauvogne

I 1856 indsattes Bureauvogne. Det var med passagertog man befordrede posten og da de kun kørte om dagen blev forsendelsestiden for lang imellem landets forskellige egne.

Man indsatte i 1927 natposttog fra København og de jyske banestrækninger, og da Lillebæltsbroen i 1935, og Storstrømsbroen i 1937 blev åbnet, blev befordringen væsentligt hurtigere. Omlægningen fra transporter fra jernbane til bil betød at antallet af bureauer i togene faldt fra 132 i 1970 til 71 i 1975.

Postcentrenes effektive massesortering + OCR-maskinerne gav det sidste stød til Bureautjenesten og 2.juni 1997 kørte det sidste tog med sortering på strækningen til Fredericia.

Færgerier

Staten ydede ofte tilskud til urentable færgerier, men blev en vigtig overfart forsømt, måtte postvæsenet overtage den. Således havde postvæsenet en del færgerier og det sidste der blev afhændet var Fanø-Esbjerg i 1977 til DSB.

Frimærket

Det første frimærke i Danmark så dagens lys den 1.april 1851, og på grund af frimærket kunne der nu indføres brevkasser.

Julemærket 1904

I denne forbindelse kan også nævnes julemærket, som postmester Einar Holbøll i 1903 fostrede ideen til og som udkom første gang i 1904. Pengene skulle anvendes til fordel for syge børn og der er igennem tiderne oprettet julemærkehjem som sanatorier for børn. Der er i dag 4 julemærkehjem (Kollund + Hobro + Ølsted + Skælskør). Der blev solgt 23.000.000 julemærker i 1998 og det gav en indtægt til Julemærkekontoret på 18.800.000 kr.

Postflyvninger

Den første officielle postflyvning fandt sted mellem København-Stege i 1919 og i 30'erne tog det fart med natpostflyvninger. I 1936 blev de første regelmæssige indenrigsflyvninger iværksat og så tog udviklingen fart- med en pause under 2.verdenskrig.

Fra 1927 til i dag ...

I 1927 blev Telegrafvæsenet og Postvæsenet et væsen: Post og Telegrafvæsenet (P&T). Mellem 1927 og 1980 udviklede P&T sig uden de store organisatoriske ændringer, men derfra gik udviklingen stærkt. I cir.nr 69 af 30.maj 1986 adskilles Post og Telegrafvæsenet i et generaldirektorat og 6 statsvirksomheder. TeleDanmark A/S etableres 1.januar 1991, og GiroBank A/S etableres (nr. 322 af 31.maj 1991). Postvæsenet giver GiroBank A/S eneret til brug af posthusene som filialnet.

Postvæsenet bliver i 1995 en selvstændig offentlig virksomhed. 100% ejet af Trafikministeren, som udpeger en bestyrelse, og Post Danmark ledes af en direktion.

Den 23. maj 2002 vedtager Folketinget med stort flertal Lov om Post Danmark A/S. På en ekstraordinær generalforsamling 28. juni samme år bliver aktieselskabet Post Danmark officielt stiftet med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2002.

I 2005 køber CVC Capital Partners 22 % af aktierne i Post Danmark af staten. I efteråret 2005 udbydes yderligere 3 % af aktierne til medarbejderne i Post Danmark.

12. oktober 2005 underskriver Post Danmark og CVC Capital Partners en aftale med den belgiske regering om overtagelse af 50 % (minus én aktie) af det belgiske postvæsen DePost-LaPoste pr. 1. januar 2006.

Post Danmark køber i begyndelsen af 2007 51 pct. af aktierne i vognmandsselskabet Transportgruppen A/S, og styrker dermed sin position på stykgodsområdet.

2008 - Erhvervsbrevet (C-brevet) indføres, og der sker store omlægninger i såvel sorteringen som omdelingen af breve. Samtidig kommer Post Danmark med en række nye tiltag, som skal gøre bidrage til den positive udvikling i nethandlen, som nu kan mærkes i pakkemængderne. Det gælder bl.a. Døgnposten (nu Pakkeboksen), som der i 2016 er 475 af.

2009 - Posten Norden dannes ved en fusion mellem det svenske Posten AB og Post Danmark A/S. I forbindelse med sammenlægningen indgår den danske stat og CVC Capital Partners en aftale om at købe CVC Capital Partners 22 pct. aktiepost i Post Danmark. Samtidig indgår Post Danmark en aftale om at sælge sin ejerandel af det belgiske postselskab De Post – La Poste til CVC Capital Partners. Post Norden er ejet 60 pct. af den svenske stat og 40 pct. af den danske, mens stemmefordelingen er på 50/50.

2011 - Posten Norden ændre navn til PostNord. Samtidig sker der en fuld liberalisering af postmarkedet, da Post Danmarks eneret på omdeling af breve under 50 gram bortfalder.

2014 - Post Danmark begynder på distribution af nye typer af forsendelser blandt andet på velfærds- og dagligvareområdet. Et set-up, der sikrer en ubrudt kølekæde fra varen bliver hentet hos producenten til den lander hos slutbrugeren kombineret med et distributionsnetværk, der dagligt kommer forbi 2,7 mio. danske husstande, gør Post Danmark til en attraktiv logistikpartner for netbutikker, der sælger dagligvarer.

2015 - Fra efteråret 2014 og frem til udgangen af 2015 åbne Post Danmark 360 nye posthuse hos samarbejdspartnere, og har dermed mere end 1100 posthuse spredt over hele landet. Post Danmark har ikke i nyere tid haft så mange udleveringssteder som nu. Ofte kan der sendes pakker alle ugens dage fra tidlig morgen til sen aften på posthusene.