Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge
2021-11-24 09.02

Nu ruller PostNords 16 nye elbiler ud med post på Bornholm

PostNords 16 nye elbiler er nu klar til at overtage omdelingen af breve og pakker på Bornholm. De 16 gamle dieselbiler er udtjente, og de nye elbiler udleder mindre CO2 færre partikler,og er en vigtig del af PostNords grønne omstilling.

- Vi har glædet os rigtig meget til at tage de nye elbiler i brug – både fordi de er bedre at køre i, men selvfølgelig også fordi vi er stolte over at kunne bidrage til den grønne omstilling i så stort et omfang, siger Kim Nielsen, der er koordinator hos PostNord i Rønne.

De 16 elbiler kører med pakker og breve på hele øen og suppleres af to eksisterende cykelruter i Rønne. PostNord har en strategi om at være fossilfri i 2030, og batteridrevne biler vil fremover fylde mere og mere i PostNords flåde af pakkebiler.

De nye elbiler er af typerne Mercedes-Benz eVito og eSprinter, hvis rækkevidde passer til de ruter, PostNord kører på Bornholm.