Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren
Fotoarkiv Frimærker

Frimærker

Arkiv for tidligere udgivet frimærker.

Gengivelse af frimærkebilleder

Følgende retningslinjer skal følges for at undgå krænkelse af ophavsretten:

  • frimærkebilledet skal gengives i sin helhed
  • frimærkebilleder, som gengives i 100 pct., skal gengives med annullerings-ring
  • frimærkebilleder, som gengives uden annullerings-ring, skal være mindre end 75 pct. eller større end 150 pct. af frimærkets originalstørrelse
  • frimærkebilledet må ikke ændres, og det skal gengives korrekt i størrelsesforhold. Landenavn, værdibetegnelse og takning skal gengives
  • ved farvegengivelse skal de rigtige farver tilstræbes

Frimærkebilleder til tredjepart

Leveres de downloadede billedfiler til tredjepart, er det den, der har skaffet billedmaterialet, som har ansvar for, at slutbruger overholder retningslinjerne for gengivelse.

Frimærke arkiv

2017

Vinterbuketter

Vinterbuketter

Vinterbuketter

Vinterbuketter

Vinterbuketter

Vinterbuketter

PostNord Danmark udgiver 28. september 2017 fem frimærker i værdien 8,00 kr. Motiverne er fem forskellige vinterbuketter i grønt og hvidt, som alle kan bringe duft, glæde og varme i stuerne, når den kolde og mørke tid melder sig. Buketterne er bundet og fotograferet af Claus Dalby, forfatter og forlægger. Han er bl.a. kendt for sin blomsterhave og store viden om blomster.

Veteranbiler

Veteranbiler

PostNord udgiver 15. juni 2017 tre frimærker med veteranbiler. Frimærkerne kan kun købes tre stk. ad gangen. Glæden ved gamle biler er stor, uanset om man ser dem køre på landevejene eller selv ejer en. Ud over at være en fryd for øjet gemmer en veteranbil også på en spændende historie fra dengang, bedstefar var ung. Årets prestigehæfte om frimærker har veteranbiler som tema. Hæftet er på 32 sider og har fokus på den interessante opgangsperiode i 50’erne og 60’erne, hvor bilsalget nærmest eksploderede i Danmark. Hæftet koster 199 kr.

Sommerhuse

Sommerhuse

Sommerhuse

Sommerhuse

Sommerhuse

Danske sommerhuse

PostNord Danmark udgiver 15. juni 2017 fem frimærker, der viser eksempler på danske sommerhuse. Fra at være luksusbolig for velhavere er sommerhuset i dag blevet en boligform, som folk med almindelige indkomster også har råd til. I dag findes der flere end 250.000 sommerhuse i Danmark, og der bygges stadig nye. De fem motiver er skabt af Camilla Konradsen, mens frimærkerne er designet af grafiker Ella Clausen, PostNord Frimærker.

Regentparrets guldbryllup

Regentparrets guldbryllup

I anledning af regentparrets guldbryllup udgiver PostNord 15. maj 2017 et frimærke, der markerer de 50 års ægteskab. 10. juni 1967 blev Tronfølgeren Prinsesse Margrethe gift med Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, som ved brylluppet fik titlen H.K.H. Prins Henrik af Danmark. Frimærket udgives i samarbejdet med POST Greenland og Posta Faroe Islands. Frimærker er baseret på et foto af Torben Eskerod og designet af Jakob Monefeldt fra PostNord Frimærker.

Pride

Pride

PostNord Danmark udgiver 30. marts 2017 to Pride frimærker. Med udgivelsen af frimærkerne, der portrætterer Pride flagets velkendte regnbuefarver i et hjerte, vil PostNord være med til at gøre opmærksom på og hylde betydningen af vigtige begreber som mangfoldighed og ligestilling. Frimærkerne er skabt af grafiker Ella Clausen.

Aaros

Moesgaard

Dokk1

Aarhus Rådhus

Isbjerget

Aarhus - Europæisk Kulturhovedstad 2017

PostNord Danmark udgiver 30. marts 2017 fem frimærker, der markerer, at Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad 2017. De udkommer alle i værdien 25,00 kr. og viser vartegn for byen. Det er kunstmuseet ARoS, Aarhus Rådhus, kulturhuset Dokk1, boligkomplekset Isbjerget og Moesgaard Museum.

Skaldyr

Skaldyr

Skaldyr

Skaldyr

Skaldyr

Skaldyr

PostNord Danmark udgiver 2. januar 2017 fem frimærker med skaldyr. Danmark har det største og mest alsidige fiskeri inden for EU. Alligevel spiser danskerne ikke ret mange skaldyr, og da der fanges relativt store mængder, går hovedparten til eksport. Hen over de fem frimærker kravler taskekrabbe, jomfruhummer, nordsøreje, blåmusling og limfjordsøsters, som er nogle af de mest almindelige skaldyr fra de danske farvande. De fem frimærker kommer i værdien 8,00 kr., og sælges i striber med 10 stk.

Frederiksborg Slot

Frederiksborg Slot i Hillerød

Hvert år udgiver de europæiske postvirksomheder frimærker med fælles tema. I 2017 er det slotte, og PostNord Danmark udgiver 2. januar et miniark med motiver fra det smukke Frederiksborg Slot i Hillerød. Miniarket koster 50 kr.

.