Vores miljøansvar
Vi er dit miljørigtige valg
Miljømål
Vi arbejder målbevidst på at mindske virksomhedens og dermed vores kunders miljøbelastning.
Vi skaber værdi for både samfund og kunder ved effektivt at håndtere og distribuere fysiske og digitale forsendelser.
Som Danmarks største distributør af pakker og breve kan vi skabe miljøfordele blandt andet ved systematisk samtransport, høj fyldningsgrad i køretøjer, investering i brændstofeffektive køretøjer og udbredelse af el-køretøjer til distribution.
Koncernens langsigtede miljømål har været at reducere CO₂-udledningen med 40% i perioden 2009-2020. Vi har bidraget til det fælles nordiske mål ved at reducere CO₂-udledningen i Danmark med 68 % ved udgangen af 2020.
Nu har vi sat nye mål. Som led i den nye målsætning ønsker PostNord at være fossilfri i 2030. I 2025 vil vi reducere vores CO₂-udledning med 40 pct. sammenlignet med 2020 og senest i 2027 vil vi omdele ’last mile’ emissionsfrit.
Klik og læs mere om koncernens arbejde for bæredygtighed.
Miljøpolitik
PostNords bestyrelse har udarbejdet en "Code of Conduct", der fastlægger styrende principper og retningslinjer for alle dele af PostNord's virksomhed.
Miljøpolitikken er integreret i Code of Conduct (pdf).