Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge

Pakker med omtanke

Vælg PostNord og vis dine kunder, at du tænker på miljøet. Dine valg og bidrag går til danske organisationers arbejde med sikring af dansk natur, biodiversitet og klima.

Pakker med omtanke

Det er nu lettere at være miljøbevidst - også når du sender pakker. Det kræver blot lidt omtanke. Samtlige undersøgelser viser, at hensynet til miljøet har betydning for dine kunder, når de handler med dig. Derfor kan du vise, at du har tænkt på miljøet, når du sender dine pakker med PostNord.

Hos PostNord sørger vi for, at alle dine nationale pakker bliver sendt med et klimabidrag – til gavn for sikringen af den danske natur, biodiversitet og danske klima.

 

Klimabidraget går ubeskåret til Den Danske Naturfond og Klimaskovfonden, der arbejder for og med projekter, der bl.a. har til formål at reducere mængden af CO2 i Danmark. Bidraget til Den Danske Naturfond går til genoprettelsen af Hals Mose, et klimaprojekt i Nordjylland, der årligt reducerer udledningen af CO₂ i atmosfæren med minimum 1.900 tons CO₂, mens bidraget til Klimaskovfonden går til at rejse ny skov i Danmark.

Genoprettelsen af Hals Mose har givet vilde dyr og planter flere levesteder – bl.a. traner, natugler og kongeørne. Ligeså har områdets beboere, sommerhusgæster og turister fået en ny naturperle med fri adgang året rundt. Læs mere om det spændende projekt her: Hals Mose

Du kan læse mere om Klimaskovfondens projekter her: Klimaskovfonden

"Pakker med omtanke" understøtter PostNords omfattende miljøprogram. Vil du vide mere, så kan du klikke og læse mere om vores miljøindsats her: Vores miljøansvar

Klimabidraget

Klimabidraget går ubeskåret til danske verificerede natur- og klimaprojekter, og er beregnet ud fra et gennemsnit af CO₂-udledningen for en pakkes rejse i Danmark og Norden. PostNords bidrag til ”Pakker med omtanke” omfatter alle nationale pakker. Du kan vælge selv at støtte "Pakker med omtanke" på dine øvrige forsendelser til Norden. Det koster 5 øre ekskl. moms pr. pakke – udover pakkeprisen.

"Pakker med omtanke" kan købes via dit TA-system. Hvis du ikke har adgang til ‘Pakker med omtanke’, skal du kontakte din udbyder.

Logo der viser dit klimabidrag

Når du sender "Pakker med omtanke", får du samtidigt et logo på dine forsendelser. Med logoet gør du det synligt for dine kunder og omverdenen, at du handler og agerer klimabevidst.