Årets Julemærke 2023
Støt julemærkehjemmene med årets julemærke.

Tag med ud i juleskoven
Årets julemærkekunstner, Lisa Grue er en dansk kunstner, designer og forfatter, uddannet fra Det Kongelige Akademi i 2001.
Om det at tegne Julemærket siger hun; ”Jeg er stolt over, at kunne få lov til at tegne Julemærket, da det støtter en god sag. Jeg har valgt at tegne juleskoven, for naturen er et positivt sted, hvor alle er velkomne. Naturen er en støttende hånd i ryggen. På den måde minder det jo meget om, hvad Julemærkehjemmene står for.”
Støt en god sag
Julemærkehjemmene hjælper børn, der mistrives. Børn, der bliver mobbet, føler sig alene og ikke tror på, de er noget værd. Under et ophold bliver de del af et fællesskab med støtte og omsorg fra både børn og voksne. De får hjælp til at styrke deres selvværd og lærer nye måder at se sig selv og verden på.
PostNord støtter Julemærkefonden
Det første julemærke til breve så dagens lys i 1904, efter at postekspedient Einar Holbøll året inden havde fået den originale ide, at man med frivillig ekstraporto på julens hilsner kunne samle penge ind til syge og sårbare børn. PostNord har samarbejdet med Julemærkefonden lige siden.
Her køber du julemærkerne
Julemærkerne kan købes fra 4. november på udvalgte posthuse, i PostNords netbutik og på julemærket.dk