Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre. Lær mere om cookies

Julens tidsfrister

Her finder du oplysninger om julens tidsfrister for breve og pakker til Danmark, udlandet, styrkerne og Grønland og Færøerne. Og Pakkeboksen ...

PostNord har sidste omdeling af breve og pakker inden jul fredag den 22. december. Men som altid i den travle juletid anbefaler vi, at du sender din julepost i god tid.

Julebreve

En julehilsen varmer, men er sjældent noget, der haster. Derfor kan du med fordel sende dine julekort som det almindelige brev, der koster 8,00 kr.

Brevet skal sendes senest 18. december fra de røde postkasser eller posthusene.

Er du sent ude, kan du sende din julehilsen som et Quickbrev. Det omdeles fra dag til dag og skal sendes fra posthuset. Det skal sendes inden posthusets indleveringsfrist torsdag den 21. december for at komme frem inden juleaften.

Find dit posthus og se indleveringsfrist, eller find postkasse

Julepakker

Skal pakken leveres hjemme på en adresse før juleaften, så skal den sendes senest torsdag den 21. december fra posthuset inden indleveringsfristen. Hvis du får sendt en pakke hjem til dig med levering 22. december, og du ikke er hjemme, når posten kommer, kan du hente den på posthuset den 23. december.

Hvis du sender pakken direkte til levering på posthus eller i Pakkeboks (pakke uden omdeling), kan du vente med at sende den til fredag den 22. december inden posthusets indleveringsfrist. Så vil den kunne hentes på posthuset eller i Pakkeboksen lørdag den 23. december.

Som altid i den travle juletid er det gode råd at sende i god tid.

Find dit posthus og se indleveringsfrister, eller find din Pakkeboks

Julefrister til udlandet og styrkerne

Der er særlige frister for privatkunders julepost sendt fra posthuse/postkasser til de danske FN- og Nato-styrker, Grønland og Færøerne samt det øvrige udland. Se dem her:

Pakkeboksen

Du kan hente dine julepakker i vores 175 udendørs Pakkebokse døgnet rundt hele julen, mens du i vores 300 Pakkebokse i COOP-butikker kan hente julepakkerne i hele butikkernes lange åbningstider frem til jul.

Pakker skal sendes senest 20. december fra Pakkeboksen, hvis du vil være sikker på, at dine pakker kommer frem inden jul.

Klik og læs mere om, hvordan du kan hente dine pakker i Pakkeboksen