Analyse: online julegaver for 4 mia. kr. | PostNord AB
Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre. Lær mere om cookies

14-12-2017 08:00:00

Danskerne køber julegaver på nettet for næsten 4 milliarder kroner

Der bliver nethandlet godt igennem i de danske hjem. Frem til og med 5. december havde danskerne allerede købt julegaver online for ca. 1,74 mia kr., og inden juleaften forventer de, at beløbet kommer op på hele 3,82 milliarder kr. Det viser en undersøgelse af den nordiske julehandel, der har spurgt 7.977 personer fra Danmark, Sverige, Norge og Finland.

– Julehandlen på nettet ser ud til at slå alle rekorder. Den 5. december i år havde 31 pct. af danskerne købt julegaver på nettet, og ca. 44 pct. af alle julegavekøb var foretaget online, siger Jørgen Fischer, der er e-handelsrådgiver i PostNord.

Blandt de danskere, der allerede har købt julegaver på nettet, er tøj/sko, bøger, forbrugerelektronik og legetøj det mest populære at lægge under juletræet. Prognosen for hele den nordiske julehandel på nettet er ca. 16 mia. kr.

Om undersøgelsen

Rapporten ’Temperaturmåling - Julehandlen i Norden 2017’ er baseret på forbrugerundersøgelser gennemført i perioden 28. november til 5. december 2017 med et repræsentativt udvalg af befolkningen i alderen 18-79 år i de nordiske lande. Undersøgelserne blev gennemført ved hjælp af TNS SIFO's internetpanel. I alt deltog 7.977 personer, heraf 2.109 i Danmark.

Mere info

PostNord Presse 33 61 60 01 / presse@postnord.com