Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren

Denne hjemmeside bruger cookies. Nogle cookies er nødvendige, for at hjemmesiden kan fungere korrekt. Andre cookies bruges til at optimere din brugeroplevelse og gøre det muligt for os og vores samarbejdspartnere at give dig relevant markedsføring. Ved at klikke på "Jeg giver samtykke" accepterer du, at vi bruger cookies og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores integritetspolitik. I integritetspolitikken kan du også læse mere om, hvordan du kan slette eller blokere cookies og trække dit samtykke tilbage.

Vi arbejder på, at du skal være tilfreds

Vi vil gerne fortælle om, hvad vi har gjort for at forbedre rettidigheden på breve og pakker, og om hvad vi i det hele taget gør for at leve op til jeres forventninger til os. Kontakt os, da vi altid er intresseret i at få vide, hvad du synes om vores service.

Dyk i kvaliteten – nu er vi på vej op

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi igennem 2016 oplevede en svingende kvalitet, hvor breve og pakker i perioder ikke er kommet frem til tiden. Det har ikke mindst ramt brevene, hvor rettidigheden ikke har været på det ønskede niveau.

Vores udfordringer skyldtes, at vi i løbet 2016 har været igennem en stor omstilling af virksomheden, hvor vores brevterminaler er flyttet og bygget om, der er introduceret nye produkter, og vores medarbejdere har skulle passe det daglige arbejde på helt nye måder. Samlet set har det givet et dyk i kvaliteten, og vi har ikke leveret på det niveau, man med rette kan forvente af os.

Derfor har vi også gennem året arbejdet hårdt på at rette op på kvaliteten, og fra starten af 2017 er vi på rette vej med stigende rettidighed, som vi fortsat arbejder på at forbedre.

Det har vi gjort for at rette op på kvaliteten:

  • vi har i områder, hvor der var særlige udfordringer med kvaliteten, ansat samlet set 150 nye medarbejdere
  • flytning og ombygningen af vores brevterminaler er overstået, og vores brevsortering er blevet fintunet og kører i et stabilt flow
  • vi har øget det ledelsesmæssige fokus på kvaliteten, og der bliver dagligt fulgt med, om brevkvaliteten er på rette vej
  • fra årsskiftet har vi lavet en skarpere opdeling mellem de hurtige og langsomme breve i vores omdeling og har dermed løftet kvaliteten på vores brevprodukter