Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre. Lær mere om cookies

Eksisterende kunder

Herunder finder du svar på følgende spørgsmål:

  • Seneste nyt
  • Standardaftale (forudbetaling)
  • Kreditaftale (Plusaftale)
  • Hvordan henter jeg pengene ned på maskinen?
  • Hvor kan jeg se, hvor mange penge jeg har tilbage på maskinen?
  • Kan jeg få refunderet eventuelle fejlfrankeringer og hvordan?
  • Hvad gør jeg hvis min maskine løber tør for penge?

Seneste nyt

Rekommanderede breve i 2018

Fra 2018 er krav til vægt og format ændret og der er indført forskellig pris alt efter om du køber/udskriver din REK-stregkode fra vores Online services eller via posthus eller selv sætter den klassiske stregkodelabel på brevet.

Et rekommanderet brev må veje op til 2 kg og har én samlet pris uanset vægt og format. Og prisen er ikke længere afhængig af frankeringsform.

Det er stadig prisforskel på Quickbreve, Breve til Danmark og Breve til udlandet. Der er en lavere Online-pris, når stregkode og adresselabel er udskrevet fra enten Online Porto eller Pacsoft Online.

Klik for at gå til vores prislister.

Klik, hvis du ønsker du at vide mere om online løsningerne for Rekommanderede forsendelser.

Klik her for at finde vores posthuse, hvor du køber og/eller indleverer rekommanderede breve (de røde posthus-ikoner).

Bemærk!

Leverandørerne har løst dette forskelligt i maskinerne. Er du i tvivl om, hvilken type du skal vælge på maskinen, så kontakt din leverandør.

Breve med afleveringsattest i 2018

Fra 2018 kan breve med afleveringsattest kun sendes af Aftalekunder. Med en frankeringsmaskine-aftale er du Aftalekunde.

Betaling for Afleveringsattesten sker ved frankering med Frankeringsmaskine, PP eller via aftale om Frankeringsservice.

På samme måde som for rekommanderede breve er krav til format og vægt ændret. Et brev med afleveringsattest må veje om til 2 kg og har en samlet pris uanset vægt og format. Prisen er ikke længere afhængig af frankeringsform. Det er kun et serviceniveau (som for Quickbreve), og der kan kun sendes til modtagere i Danmark.

Klik for at gå til vores prislister.

Klik her for at finde vores posthuse, hvor du indleverer breve med afleveringsattest (de røde posthus-ikoner).

Bemærk!

Du skal stadig bruge den klassiske løsning med blanket, etiket og plastlomme. De kan udleveres fra posthusene så længe lager haves. Herefter bestiller du via Netbutikken (leveres i sæt af 25 stk.).

Hvordan fungerer en standardaftale (forudbetaling) i praksis?

Du sætter penge ind på din Credit Lock maskine ved indbetaling med et af de vedlagte girokort og din unikke betalingsident.

Dette kan du gøre manuelt via et posthus eller en bank eller elektronisk via din netbank.

Her gælder de almindelige regler ved indbetaling via et pengeinstitut. Det betyder, at pengene er modtageren i hænde 2-3 hverdage efter indbetaling. Herefter sender vi beløbet til din konto i datacenteret.

Du skal derfor regne med 3-4 hverdage.

Du fastlægger selv et beløb i forhold til dit frankeringsbehov.

Hvordan fungerer en kreditaftale (plusaftale) i praksis?

Når du har en plus aftale vil der hver måned på din datacenterkonto være et fast beløb til rådighed til frankering. Beløbet fungerer som en månedlig kredit, som du betaler 85 kroner for at have til rådighed.

Det er dit kreditbeløb, der sætter grænsen for det samlede beløb, du kan hente ned på din maskine pr. måned.

Før du kan komme i gang med at frankere, skal du derfor hente penge ind på din Credit Lock maskine ved at kalde op fra maskinen til din datacenterkonto, hvor dit kreditbeløb er til rådighed.

I slutningen af hver måned vil din maskine minde dig om, at du skal kalde op til dit datacenter for at overføre data om dit forbrug. Du vil så efterfølgende modtage en faktura svarende til det indberettede forbrug i den pågældende måned.

Ved udgangen af hver måned vil dit kreditbeløb blive opdateret i datacentret til brug i den efterfølgende måned.

Hvordan henter jeg pengene ned på maskinen?

Maskinen skal være tilkoblet telefonnettet før du kan hente penge ned fra din konto til maskinen. Tilkoblingen kan være enten via et fax- eller telefonstik. IP-telefoni kan også benyttes med særlig opsætning.

Du kalder op på til dit datacenter via maskinen. Dette fungerer normalt via et menupunkt med forudindstillet opkaldsnummer og ønsket beløb. som du selv kan ændre.

Pengene hentes således ned på maskinen via dataudveksling mellem din frankeringsmaskine og dit datacenter.

Den praktiske fremgangsmåde afhænger af din maskine og er nærmere beskrevet i brugervejledningen.

Hvor kan jeg se, hvor mange penge jeg har tilbage på maskinen?

Du kan se hvor mange penge du har på din frankeringsmaskine ved at aflæse maskinen. Dette gøres forskelligt afhængig af model, og er nærmere beskrevet i brugervejledningen for din maskine.

Kan jeg få godtgjort mine frimærker, hvis jeg overgår til frankeringsmaskine?
Du kan få indsat værdien af din restbeholdning af frimærker på din Credit Lock konto. Indenfor 6 måneder efter overgangen til frankeringsmaskine klæber du din restbeholdning af frimærker op på et ark papir, udfyld samme blanket, som ved fejlfrankering og sender dem til os.
Så bliver værdien sat ind på din Credit Lock konto. Det koster kun et gebyr på 25 kr.

Læs mere om hvordan under fejlfrankering.

Kan jeg få refunderet eventuelle fejlfrankeringer og hvordan?

Du kan godt få refunderet eventuelle fejlfrankeringer.

Du indsender fejlfrankeringerne indsendes senest 12 måneder efter stemplingsmåneden. Du kan også få godtgjort for meget påsat porto på forsendelser, der ønskes afsendt. Vi beregner et administrationsgebyr på 25,00 kr. for at behandle en refusion.

Læs mere om godtgørelse af fejlfrankering.

Hvad gør jeg hvis min maskine løber tør for penge?

Hvis du ikke har flere penge tilbage til frankering, vil det være muligt i nødsituationer at ringe til dit datacenter og straksoplade maskinen med et mindre beløb fastsat af os.

I praksis foregår det ved, at dit datacenter frigiver et beløb svarende til din anmodning. Beløbet kan du herefter sætte ind på din frankeringsmaskine ved at kalde op til dit datacenter fra maskinen. Det vil i øvrigt ske på de vilkår, du har aftalt med din maskinleverandør.

Kan jeg bruge frankeringsmaskinen til PP?

Det er muligt for dig at bruge frankeringsmaskiner til at printe PP-påtryk. Det betyder, at du nu har mulighed for at få glæde af den billigere porto for PP-breve på dele af din post. Har du indimellem udsendelser på mere end ca. 300 breve af gangen kan det formentlig betale sig at bruge PP.

Det er ikke alle modeller, der kan tilbydes med denne løsning, så du skal høre nærmere hos din forhandler.

Med reklameklichéen kan du også få trykt QR-koder på dine breve. Det er ikke i sig selv noget nyt, men med en QR-løsning kan du nu nemmere og hurtigere designe og afvikle dine kampagne. Selv små kampagner kan afvikles hurtigt og enkelt. Brug af frankeringsmaskinen kan ske uafhængig af andre aktiviteter eller være et stærkt supplement til dine øvrige QR-kampagner.

Kan vi hjælpe dig

Find