Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre. Lær mere om cookies

Varebrev - Praktik

Her finder du de praktiske oplysninger, som du kan bruge, når du skal sende varebreve til udlandet.

Følgepapirer

Forsendelserne skal have særlige adresselabels og følgepapirer. Til alle tre løsninger kan du bruge PostNords forsendelsessystem Pacsoft, som kan udskrive både adresselabels og følgepapirer.

Til PostNord Trackable RFID skal du bruge en RFID-egnet printer og særlige adresselabels, hvor der er indlejret en RFID-tag. PostNord samarbejder med flere printerfirmaer og indkøber adresselabels med indbyggede RFID-tags. Vi kan derfor tilbyde begge dele til konkurrencedygtige priser. Du kan også selv købe dine RFID-labels, men RFID-tags’ene skal leve op til bestemte krav, hvorfor vi anbefaler, at du køber dine labels gennem PostNord.

Hvis dine forsendelser er til et land uden for EU – fx til Norge – skal du taste oplysninger om indhold og værdi i Pacsoft Online. Det sikrer hurtig og smidig toldbehandling. Husk underskrift på toldetiketten.

Er værdien højere end 300 SDR, anbefaler vi, at du i stedet sender din forsendelse som en pakke.

Afhængig af hvad du taster af toldoplysninger, udskriver systemet toldoplysningerne direkte på adresselabelen eller på et særskilt ark.

Når du har udskrevet alle adresselabels, kan du udskrive følgeseddel og dirigeringssedler. Følgesedlen bliver udskrevet i 3 eksemplarer og viser, hvor mange forsendelser du har til hvert land. Dirigeringssedlen skal du bruge, når du skal pakke forsendelserne i transportemballage, se afsnittet Indlevering.

RFID-tags uden anvendelse af Pacsoft Online

Du kan vælge at købe færdigkodede RFID-labels af PostNord, som du kan sætte på dine forsendelser. Ved denne løsning behøver du ikke anvende Pacsoft Online, og du kan indlevere dine breve, som du plejer. Det være sig som frimærkefrankerede breve, breve frankeret med mobilporto, hjemmefranko, almindelige PP-breve eller vores ”Sorteret Udlandspost”-produkter. Færdigkodede labels med tags koster 5 kr. pr. stk.

Indlevering

Du skal indlevere forsendelserne sammen med følgesedlen på et postcenter eller i en erhvervsindlevering. Efter aftale og mod betaling kan PostNord også afhente dine forsendelser.

Hver afsendelse skal bestå af mindst fem forsendelser.

Forsendelserne skal være sorteret og adskilt fra hinanden landevis i hver sin transportemballage. Transportemballagen skal være klare plastiksække lukket med strips, og vægten må maksimalt være 20 kg pr. sæk.

På hver transportemballage skal der være påsat en dirigeringsseddel med oplysning om produktet og modtagerlandet. Dirigeringssedlerne bliver udskrevet fra Pacsoft Online. Hvis du benytter plastsække, skal dirigeringssedlen være synlige udefra. Hvis der til nogle lande er få forsendelser, kan du samle dem i én klar plastiksæk og mærke dirigeringssedlen ”blandet”.

Hvis forsendelserne er store eller uhåndterlige, eller der er mange forsendelser, kan du i stedet stable dem i postcontainere eller på paller – og også her skal forsendelserne være sorteret og landeopdelt.

Erstatning

Bestemmelserne i PostNords forretningsbetingelser for Breve Udland gælder også for de tre løsninger her. I henhold til punkt 1.17 yder PostNord ikke erstatning for forsinkelse, bortkomst eller beskadigelse.

Bemærk, at PostNords kundeservice ikke kan tilbyde opfølgning på PostNord Untracked i forbindelse med for eksempel forsinkelser eller bortkomst.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte Kundeservice Erhverv på telefon 70 11 12 30, hvis du har spørgsmål.