Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre. Lær mere om cookies

Rekommanderet

Vil du sikre dine breve med værdifuldt indhold?

Rekommanderet (anbefalet)

Vil du sikre dine breve med værdifuldt indhold fx smykker, penge, ihændehaverpapirer eller mindre varer. Eller ønsker du, at modtageren skal kvittere for dit brev, hvis det indeholder vigtige dokumenter fx underskrevne aftaler eller opsigelser. Så kan du sende det rekommanderet.

Til Danmark kan du sende Breve og Quickbreve rekommanderet. Og til udlandet kan du sende Breve rekommanderet.

Visse lande tillader ikke mønter, pengesedler, ihændehaverpapirer, rejsechecks, platin, guld, sølv eller andre kostbare genstande i rekommanderede breve.

Køb rekommanderet online

Køb porto til rekommanderet online og få en lavere pris.

Du kan købe porto til rekommanderet på Online Porto. Her køber du en adresseseddel, som du betaler kontant, og som du printer ud og sætter på brevet. Porto er inkluderet.

Hvis du bruger frankeringsmaskine eller sender PP-breve, kan du bruge PacSoft efter nærmere aftale. I PacSoft printer du adresselabels til rekommanderet, som du sætter på dit brev, og frankerer enten via din frankeringsmaskine eller som PP.

Fordele ved Rekommanderet online:

  • prisen er lavere, når du køber online
  • nem oprettelse og registrering af brev med afsender og modtager
  • print af adresseseddel eller –label (på samme måde som for pakker)
  • mulighed for elektronisk kvittering for indlevering til PostNord (erstatter postkvittering/specialkvittering)
  • mulighed for advisering til modtager, om at et rekommanderet brev er på vej
  • print af kvitteringsliste for dagen – kun PacSoft (erstatter postkvittering/specialkvittering)

Køb rekommanderet online på Online Porto.

Indlevering og mærkning

Du indleverer rekommanderede breve på posthuset. Hvis du ikke allerede online har købt porto/label til dit rekommanderede brev, bliver din forsendelse forsynet med stregkodenummer, som du kan bruge til at spore brevet. Vi scanner brevet, når du indleverer det, og der er mulighed for at få en Postkvittering, som skal udfyldes med afsender og modtager. Klik for at finde dit nærmeste posthus (det røde posthus), som modtager rekommanderede forsendelser.

Udlevering

Et rekommanderet brev udleveres mod kvittering til den person, der træffes på husstanden. Vi opbevarer kvitteringen til eventuelt senere brug.

Et rekommanderet brev til udlandet udleveres efter de regler, der gælder herfor i modtagerlandet. Normalt sker det mod kvittering til den person, der træffes på husstanden. Kvitteringen bliver opbevaret af det pågældende lands post til eventuelt senere brug.

Track & Trace

Brug Track & Trace til at spore dit rekommanderede brev. Du bruger stregkodenummer, som du kan finde på din kvittering.

Du kan spore dit brev på postnord.dk og via vores Tracking app.

Alle rekommanderede breve scannes, når de indleveres til PostNord.

Rekommanderede breve til Danmark skannes på omdelingsdagen på distributionscentret og ved udleveringen.

For rekommanderede breve til udlandet kan du se, hvornår brevet har forladt Danmark. Til de fleste visse lande - se Landefakta - er det også muligt at se, hvornår forsendelsen er ankommet til bestemmelseslandet henholdsvis udleveret til modtageren.

Erstatning

Se Forretningsbetingelser.

Landefakta

Du finder oplysninger om udvalgte lande ved at klikke på Landefakta online. Du kan også kontakte kundeservice på 70 11 12 30.

Læs mere

Se faktaark om Rekommanderet og Afleveringsattest.

Kan vi hjælpe dig

Find