Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge

Produkt- og prisændringer i 2024

Varsling af produkt- og prisændringer i 2024

Fra d. 1. januar 2024 træder en række produkt- og prisændringer i kraft. Ændringerne har betydning for de aftaler, I har med os om breve, pakker, paller, stykgods og kurer. Læs om de forskellige ændringer nedenfor og se detaljerne i de tilhørende pris- og faktaark samt forretningsbetingelser for 2024.

Pakker

Nye priser på pakker i 2024

Priser på pakker ændrer sig i 2024, og kan ses i linket nedenfor. 

Vi betaler klimabidrag på alle danske pakker – nu også PostNord Parcel og returpakker

Fra d. 1. januar 2024 vil alle danske pakker være omfattet af Pakker med omtanke, hvor vi giver klimabidrag til danske projekter, der sikrer mere natur, biodiversitet og et bedre klima.

MyPack Collect og Return Drop Off til flere lande i Europa 

Vi åbner op for, at du kan sende MyPack Collect til flere lande og modtage Return Drop Off fra flere lande. I første omgang tilføjer vi Slovenien og Slovakiet. Vi vil løbende tilføje yderligere destinationer.

Retur fra Nærboks

Det er nu muligt at indlevere Return Drop Off i vores 3.300 Nærbokse. Det betyder, at der kan returneres fra mere end 4.500 indleveringssteder.

Endnu flere muligheder i Kundeportalen

I det nye år tilføjer vi endnu flere funktioner i Kundeportalen:

  • Med GPS-koordinator kan du se, hvor dine pakker er leveret.  
  • Vi gør detmuligt at tilbagekalde pakker via Kundeportalen.
  • Vi tilføjer Nordic Return Solution, så du nemt kan uploade den nødvendige tolddokumentation, når du skal have pakker retur fra Norge.


Ændring i håndtering af pakker på over 20 kg til Sverige

Fra d. 1. januar 2024 ændrer Sverige i deres betingelser for håndtering af pakker på over 20 kg. for at leve op til ændringer i de svenske lovkrav for arbejdsmiljø. Det betyder, at der på pakker på over 20 kg. til Sverige fremover skal påsættes  PostNords stregkodemærkat ">20 kg.” på 3 af pakkens sider. Derudover skal serviceydelsen Heavy (H9) være inkluderet i EDI.

Krav til Farligt indhold i begrænset mængde (LQ)

Det specificeres fra årsskiftet, at det er et krav at oplyse UN nummer samt vægt på indholdet i pakken i EDI, når du sender farligt indhold i begrænset mængde (LQ).

Tilføjelse af serviceydelse ved VOEC-pakker

Fra d. 1. januar 2024 er det et krav at tilføje serviceydelsen VOEC (V1) i EDI, når du sender VOEC-pakker (MyPack Home og Collect singlekolli) til Norge. Når du anvender serviceydelsen, sikrer vi, at du ikke betaler fortoldningsgebyr på forsendelsen. Læs mere om VOEC ordningen her.

PostNord Untracked nedlægges

Pr. d. 1. januar nedlægges PostNord Untracked. Vi anbefaler kunder, der anvender produktet i dag, fremover at benytte PostNord Tracked. 


Priser, faktaark og forretningsbetingelser  
Klik og se priserne for 2024 

Klik og se forretningsbetingelser for 2024

Klik og se faktaark for 2024

 

 

Logistik

Nye priser i 2024
Priser og gebyrer for Pallet, Groupage, Kurer, InNight og InNight NextDay ændrer sig i 2024. De nye priser fremgår af linket nedenfor.

Lancering af Modtagerportalen
Modtagerportalen lanceres som et nyt digitalt værktøj til fordel for både afsender og modtager. Portalen samler alle informationer om en given Pallet, Groupage, InNight eller InNight NextDay forsendelse, og stilles til rådighed for afsender. Dertil tilbydes forskellige services såsom gratis tilvalg af FlexChange samt mulighed for at kontakte den distribuerende terminal af forsendelsen direkte.

Læs mere om Modtagerportalen her: Modtagerportalen sikrer gnidningsfri forsendelsesproces til dine kunder | PostNord

Ændring i håndtering af gods på over 20 kg. til Sverige

Fra d. 1. januar 2024 ændrer Sverige i deres betingelser for håndtering af gods på over 20 kg. for at leve op til de svenske lovkrav for arbejdsmiljø. Det betyder, at gods på over 20 kg. til Sverige, som ikke kommer på en palle, fremover skal påklæbes PostNords stregkodemærkat ">20 kg.” på 3 af godsets sider. Derudover skal serviceydelsen Heavy (H9) være inkluderet i EDI.

Pallet og Groupage skal stå klar til afhentning ved bestilling

Fra d. 1. januar 2024 skal Pallet og Groupage forsendelser stå klar til afhentning, når bestillingen foretages, medmindre bestillingen vedrører forsendelser, der først skal afhentes senere end den førstkommende hverdag. Læs mere i Forretningsbetingelser for Pallet og Groupage.

Krav til Farligt indhold i begrænset mængde (LQ)

Det specificeres fra årsskiftet, at det er et krav at oplyse UN nummer samt vægt på indholdet i pakken i EDI, når du sender farligt indhold i begrænset mængde (LQ).

Tydeliggørelse af InNight og InNight Nextday i forretningsbetingelserne
Vi har nu tydeliggjort forskellene mellem vores to services InNight og InNight NextDay ved i højere grad at adskille disse i vores forretningsbetingelser.

N.B: Nedenstående tekst om vinforsendelser er rettet 20/11-2023 pga. fejlagtig formulering:
Vinforsendelser med InNight NextDay
Såfremt du sender vin med InNight NextDay gør vi opmærksom, at du skal tilvælge tillægsydelsen Flexlevering, hvis forsendelsen skal kunne henstilles på adressen uden kvittering fra modtager. Såfremt du ikke har tilvalgt Flexlevering, og modtager ikke er til stede, vil din vinforsendelse blive taget med retur.

Gebyr for forkert mål og vægt indføres
Der indføres et nyt gebyr på 99 DKK ved angivelse af forkert mål og vægt på InNight og InNight NextDay forsendelser pr. d. 1. januar 2024.

Gebyr for EDI hæves
Gebyret for EDI på InNight og InNight NextDay forsendelser hæves pr. d. 1. januar 2024 til 65 DKK, således at dette er lig med EDI gebyret for Pallet & Groupage.


Priser, faktaark og forretningsbetingelser  
Klik og se priserne for 2024

Klik og se forretningsbetingelser for 2024

Klik og se faktaark for 2024

Breve og Magasinpost

Breve og Magasinpost

Ændringerne til Postloven er vedtaget af Folketinget den 30. november 2023 og medfører ændringer til brevforsendelser og Magasinpost, som træder i kraft 1. januar 2024. Nedenfor kan du læse om ændringerne.

Nye priser på breve og Magasinpost

Priser på breve og Magasinpost ændrer sig i 2024 og kan ses i linket nedenfor.

Moms på breve og Magasinpost

Fra 1. januar tillægges der 25 % moms på alle brevforsendelser til Danmark. Der tillægges ligeledes moms på Magasinpostproduktet.

Breve til udlandet inklusiv Rekommanderet Brev til udlandet fortsætter uden moms.

Rekommanderet Brev til Danmark, Værdiforsendelsen til Danmark og Postforkyndelse fortsætter ligeledes uden moms.

Breve

For Brevet frankeret med frimærker/portokoder til Danmark vil første vægttrin være 0-100 g.  For Brevet købt under en kundeaftale (frankeringsmaskine, frankeringsservice, portokoder fra Kundeportalen og PP-frankerede Breve) fortsætter vægtintervallet 0-50 g.

Frimærker med og uden moms

Fra 2024 vil der som følge af lovændringen blive 2 typer frimærker:

  • et frimærke til Breve til Danmark med moms – markeret ”Indland”
  • et frimærke til Breve til udlandet uden moms

 

Erhvervsbreve

Månedsrabatten udgår.

Magasinpost

Minimumsgrænsen på 30.000 stk. om året udgår.

Dagblade

Dagblade som produkt udgår.

Priser og forretningsbetingelser 2024

Klik her og se priserne for 2024

Klik her og se forretningsbetingelserne for 2024