Produkt- og prisændringer i 2024

Varsling af produkt- og prisændringer i 2024
Fra d. 1. januar 2024 træder en række produkt- og prisændringer i kraft. Ændringerne har betydning for de aftaler, I har med os om breve, pakker, paller, stykgods og kurer. Læs om de forskellige ændringer nedenfor og se detaljerne i de tilhørende pris- og faktaark samt forretningsbetingelser for 2024.
Nye priser på pakker i 2024
Priser på pakker ændrer sig i 2024, og kan ses i linket nedenfor.
Vi betaler klimabidrag på alle danske pakker – nu også PostNord Parcel og returpakker
Fra d. 1. januar 2024 vil alle danske pakker være omfattet af Pakker med omtanke, hvor vi giver klimabidrag til danske projekter, der sikrer mere natur, biodiversitet og et bedre klima.
MyPack Collect og Return Drop Off til flere lande i Europa
Vi åbner op for, at du kan sende MyPack Collect til flere lande og modtage Return Drop Off fra flere lande. I første omgang tilføjer vi Slovenien og Slovakiet. Vi vil løbende tilføje yderligere destinationer.
Retur fra Nærboks
Det er nu muligt at indlevere Return Drop Off i vores 3.300 Nærbokse. Det betyder, at der kan returneres fra mere end 4.500 indleveringssteder.
Endnu flere muligheder i Kundeportalen
I det nye år tilføjer vi endnu flere funktioner i Kundeportalen:
- Med GPS-koordinator kan du se, hvor dine pakker er leveret.
- Vi gør detmuligt at tilbagekalde pakker via Kundeportalen.
- Vi tilføjer Nordic Return Solution, så du nemt kan uploade den nødvendige tolddokumentation, når du skal have pakker retur fra Norge.
Ændring i håndtering af pakker på over 20 kg til Sverige
Fra d. 1. januar 2024 ændrer Sverige i deres betingelser for håndtering af pakker på over 20 kg. for at leve op til ændringer i de svenske lovkrav for arbejdsmiljø. Det betyder, at der på pakker på over 20 kg. til Sverige fremover skal påsættes PostNords stregkodemærkat ">20 kg.” på 3 af pakkens sider. Derudover skal serviceydelsen Heavy (H9) være inkluderet i EDI.
Krav til Farligt indhold i begrænset mængde (LQ)
Det specificeres fra årsskiftet, at det er et krav at oplyse UN nummer samt vægt på indholdet i pakken i EDI, når du sender farligt indhold i begrænset mængde (LQ).
Tilføjelse af serviceydelse ved VOEC-pakker
Fra d. 1. januar 2024 er det et krav at tilføje serviceydelsen VOEC (V1) i EDI, når du sender VOEC-pakker (MyPack Home og Collect singlekolli) til Norge. Når du anvender serviceydelsen, sikrer vi, at du ikke betaler fortoldningsgebyr på forsendelsen. Læs mere om VOEC ordningen her.
PostNord Untracked nedlægges
Pr. d. 1. januar nedlægges PostNord Untracked. Vi anbefaler kunder, der anvender produktet i dag, fremover at benytte PostNord Tracked.
Priser, faktaark og forretningsbetingelser
Klik og se priserne for 2024
Klik og se forretningsbetingelser for 2024
Nye priser i 2024
Priser og gebyrer for Pallet, Groupage, Kurer, InNight og InNight NextDay ændrer sig i 2024. De nye priser fremgår af linket nedenfor.
Lancering af Modtagerportalen
Modtagerportalen lanceres som et nyt digitalt værktøj til fordel for både afsender og modtager. Portalen samler alle informationer om en given Pallet, Groupage, InNight eller InNight NextDay forsendelse, og stilles til rådighed for afsender. Dertil tilbydes forskellige services såsom gratis tilvalg af FlexChange samt mulighed for at kontakte den distribuerende terminal af forsendelsen direkte.
Læs mere om Modtagerportalen her: Modtagerportalen sikrer gnidningsfri forsendelsesproces til dine kunder | PostNord
Ændring i håndtering af gods på over 20 kg. til Sverige
Fra d. 1. januar 2024 ændrer Sverige i deres betingelser for håndtering af gods på over 20 kg. for at leve op til de svenske lovkrav for arbejdsmiljø. Det betyder, at gods på over 20 kg. til Sverige, som ikke kommer på en palle, fremover skal påklæbes PostNords stregkodemærkat ">20 kg.” på 3 af godsets sider. Derudover skal serviceydelsen Heavy (H9) være inkluderet i EDI.
Pallet og Groupage skal stå klar til afhentning ved bestilling
Fra d. 1. januar 2024 skal Pallet og Groupage forsendelser stå klar til afhentning, når bestillingen foretages, medmindre bestillingen vedrører forsendelser, der først skal afhentes senere end den førstkommende hverdag. Læs mere i Forretningsbetingelser for Pallet og Groupage.
Krav til Farligt indhold i begrænset mængde (LQ)
Det specificeres fra årsskiftet, at det er et krav at oplyse UN nummer samt vægt på indholdet i pakken i EDI, når du sender farligt indhold i begrænset mængde (LQ).
Tydeliggørelse af InNight og InNight Nextday i forretningsbetingelserne
Vi har nu tydeliggjort forskellene mellem vores to services InNight og InNight NextDay ved i højere grad at adskille disse i vores forretningsbetingelser.
N.B: Nedenstående tekst om vinforsendelser er rettet 20/11-2023 pga. fejlagtig formulering:
Vinforsendelser med InNight NextDay
Såfremt du sender vin med InNight NextDay gør vi opmærksom, at du skal tilvælge tillægsydelsen Flexlevering, hvis forsendelsen skal kunne henstilles på adressen uden kvittering fra modtager. Såfremt du ikke har tilvalgt Flexlevering, og modtager ikke er til stede, vil din vinforsendelse blive taget med retur.
Gebyr for forkert mål og vægt indføres
Der indføres et nyt gebyr på 99 DKK ved angivelse af forkert mål og vægt på InNight og InNight NextDay forsendelser pr. d. 1. januar 2024.
Gebyr for EDI hæves
Gebyret for EDI på InNight og InNight NextDay forsendelser hæves pr. d. 1. januar 2024 til 65 DKK, således at dette er lig med EDI gebyret for Pallet & Groupage.
Priser, faktaark og forretningsbetingelser
Klik og se priserne for 2024
Breve
På grund af regeringens udkast til ændring af postloven kan vi først orientere om ændringer i brevprodukternes priser og betingelser, når ændringer til postloven er endeligt vedtaget af Folketinget. Information om ændringer for brevprodukterne vil blive udsendt særskilt.