Modtagerflex
Vi leverer dine pakker på et aftalt sted, hvis du ikke er på adressen. Du behøver bare at udfylde formularen og sende den til PostNord.Dine fordele med Modtagerflex
Servicen Modtagerflex er gratis
Du vælger selv dit afleveringssted på din adresse for levering af pakker
Du behøver ikke at være 'hjemme' for at modtage dine pakker
Modtagerflex
Modtagerflex giver dig den fleksibilitet, at du ikke behøver at være 'hjemme', når vi leverer dine pakker. Vi leverer pakkerne - lige hvor det passer dig.
Spar en tur til pakkeshoppen og aftal i stedet med os, hvor du ønsker, at vi skal stille dine pakker – også når du ikke er på adressen. Det kalder vi for Modtagerflex. Modtagerflex er for alle kunder.
Selvom du er tilmeldt Modtagerflex, er der visse forsendelser, der ikke kan leveres som Modtagerflex:
-
PostNord Pakkeboks og PostNord Pakkeshop (du eller afsender har valgt at pakken skal sendes direkte til en Pakkeshop eller Pakkeboks).
-
Forsendelser, der kræver din underskrift, som fx Værdiforsendelser.
Tilmelding
Du kan tilmelde din virksomhed ved at udfylde denne blanket.
Bemærk: En tilmelding til Modtagerflex gælder alle virksomheder som er tilknyttet adressen.
Sådan leverer vi
Når tilmelding til Modtagerflex er foretaget (vær opmærksom på de 7 dage inden tilmeldingen træder i kraft), afleverer pakkebuddet forsendelserne på aftalt sted.
Når forsendelsen er leveret, sendes besked via SMS og/eller e-mail til det mobilnummer/ e-mail adresse, som afsender har angivet. Har afsender ikke angivet e-mail eller mobilnummer, lægger vi en besked i postkassen.
Hvis forsendelsen er lille nok til postkassen, leverer pakkebuddet forsendelsen i der.
Når du tilmelder dig, vælger du en placering, som derefter er det faste afleveringssted. Det er dit ansvar, at leveringen kan ske lovligt det pågældende sted.
Kan levering ikke ske på det aftalte sted, f.eks. på grund af en lukket opgang, bliver dine forsendelser lagt til afhentning i nærmeste PostNord Pakkeshop. Du vil herefter få besked om hvor og hvornår, du kan hente din forsendelse.
Ansvar
Når pakken er afleveret det aftalte sted, overgår ansvaret for pakken til din virksomhed. Det er derfor ikke PostNords ansvar, hvis pakken bortkommer eller bliver beskadigt efter aflevering med Modtagerflex.
Tilmelding gælder for alle pakker til adressen.
Inden du beslutter dig, har du mulighed for at læse forretningsbetingelserne for Modtagerflex.
Flytter virksomheden?
Skifter virksomheden adresse, skal du huske at framelde Modtagerflex ordningen.
Ønsker du Modtagerflex på den nye adresse, så skal du tilmelde virksomheden igen.