PostNord Logistics bringer igen julen hjem til danskerne
Birkelse Gods i Nordjylland sælger forrygende mange juletræer ved juletid. Og det er ikke et helt almindeligt juletræssalg. For de bløde Nordmannsgraner kan købes på nettet og leveres med PostNord Logistics direkte til døren i hele Danmark.
Hvert år bringer PostNord endnu mere julestemning til danskerne som stolt leverandør af Birkelse Gods' flotte juletræer.
- Op til jul, er der mange danskere, der får en ekstra travl hverdag og det kan være svært at nå alle ærinderne. Vi leverer allerede rigtig mange af danskernes julegaver fra nethandlen uanset om gaven er rigtig stor eller en mindre pakke, og vi bringer endnu mere julestemning ud til danskerne, som leverandør af Birkelse Gods flotte juletræer, siger Søren Vase, Head of Product & Commercial Management i PostNord Logistics.
På nuværende tidspunkt tilbydes der to slags juletræer på Birkelse Gods hjemmeside: pottegroede træer, der kan lyse op i den kolde vintertid og det klassiske afskårne træ, der kan pyntes op til selve juleaften. De pottegroede juletræer har længere levetid end klassiske juletræer, og kan sagtens klare en bæredygtig udplantning i haven, når vinteren er forbi og på den måde få forlænget sin levetid.
- Vi går efter en klimavenlig produktion, hvor vi fx sørger for at plante mindst ét træ pr. træ, vi fælder. Vores koncept med juletræer leveret direkte til døren startede i 2019, og blev taget godt imod, siger Malou Skeel, der sammen med sin mand Jørgen Skeel driver og bor på Birkelse Gods.
Hun fortsætter:
- Vi er derfor glade for, at PostNord Logistics hjælper os med at bringe julen ind i folks hjem. De har allerede leveret mange juletræer til danskerne i hele landet - fra Skagen til Lolland og Fanø. Vi er meget tilfredse, siger Malou Skeel.