Returbreve
Vi gør alt, hvad vi kan for at aflevere dine breve, men der kan være flere årsager til, at vi ikke kan aflevere et brev. Vi markerer alle breve, vi returnerer til dig, med et stempel. På den måde får du at vide, hvorfor modtageren ikke har fået brevet.
Herunder kan du se, hvad de forskellige stempler betyder.
Ubekendt efter adressen
- Adressen er utilstrækkelig/upræcis.
- Modtagerens navn står ikke på postkassen.
- Modtageren er flyttet, og den nye adresse er ukendt, eller flytteservice er udløbet.
- Modtageren findes ikke.
Forsendelsen kan ikke afleveres
- Gadenavn/husnummer findes ikke.
- Postkassen er fyldt/mangler/er i stykker.
- Boligen er ubeboet/tomt hus/lejlighed.
- Der er intet hus, eller det er et byggeri under opførelse.
- Der er ikke ryddet sne, en bidsk hund eller andet, der forhindrer adgang.
Anden distributør
- Forsendelsen er oprindeligt omdelt af f.eks. Bladkompagniet eller DAO.
Modtagelse nægtet
- Modtageren nægter at tage imod forsendelsen.