Spring til indhold Gå til hovednavigation Gå til sprogvælgeren

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere og at lave statistik som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen eller klikke videre. Lær mere om cookies

e-fakturering

OIOXML elektronisk faktura

Den elektroniske faktura er et særligt filformat, som det offentlige i Danmark har valgt til fælles elektronisk "sprog" for dataudveksling af fakturaer. Denne kommunikationsstandard OIOXML danner ramme for dataudveksling af elektroniske fakturaer til os.

På Offentlig Information Onlines (OIO) hjemmeside www.oio.dk kan der indhentes nærmere oplysninger om de tekniske specifikationer til software og validering af de elektroniske fakturaer.

EDI-lokationsdata til meddelelsesbeskrivelse

Tilstedeværelse af ajourførte lokationsdata med et unikt EAN-lokationsnummer er en forudsætning for identifikation af virksomheden og helt centralt for udveksling af EDI-transaktioner mellem samhandelsparterne. Eventuelle spørgsmål vedrørende EAN-lokationsnummer kan rettes til GS1 Danmark, telefon 39 27 85 27.

Vores EAN-lokationsnummer er 5790001498900, hvor alle 13-cifre skal angives i én uafbrudt talrække, som kan identificeres af VANS-netværket, der skal aflevere fakturaerne til os.

E-fakturering kræver tilslutning til et VANS-netværk

VANS (Value Added Network Services) er det kommunikationsnetværk inden for EDI-området, som distribuerer de elektroniske fakturaer, der er baseret på udveksling af standardiserede og strukturerede dokumenter. Man kan sige, at VANS er et elektronisk postvæsen, som indsamler og fordeler de elektroniske fakturaer. Alt hvad VANS behøver, er de rigtige adresser (EAN-lokationsnumre), så afleveres fakturameddelelserne hos de rigtige modtagere.

Yderligere information om tilslutning til VANS-netværket kan hentes på www.virk.dk eller kontakt en IT-systemleverandør.

Hvordan kommer du i gang med e-fakturering?

I Danmark er der over 300.000 aktive virksomheder. For at tilgodese både de store, mellem og små virksomheder findes der tre måder at sende e-fakturaer på, nemlig:

  • Via virksomhedens eget økonomi- og fakturasystem (fuldt integreret løsning)
  • Via fakturaportal på internettet (svarer til netbank).
  • Via et Læs Ind bureau (her kan man fortsætte med at bruge papirregninger)

Det mest effektive er at have et elektronisk økonomi- eller faktureringssystem. Men for mange mindre virksomheder, som kun sender ganske få fakturaer til kunderne, kan det være oplagt at benytte sig af en fakturaportal på internettet eller et Læs Ind bureau. Virksomheden skal vælge en løsning, som passer bedst til opgaven.

Endvidere kan oplysninger om fordele og eventuelle ulemper ved de tre systemløsninger findes på www.virk.dk.

Vigtigt og et godt råd

For at sikre en korrekt indlæsning af den første e-faktura i vores fakturasystem vil vi gerne opfordre dig til, at du sender en mail med oplysning om fakturanummer, kontaktperson samt EAN-lokationsnummer som afsenderid. Mail bedes sendt til ercan.türkmen@post.dk.

 

Kan vi hjælpe dig

Find