Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge

Consignment/Direct Entry og Sorteret Udlandspost

Consignment/Direct Entry er en fleksibel løsning til Breve og Direct Mail fra én afsender til mange modtagere i udlandet. Du styrer dine kampagner fra Danmark, mens brevene bliver håndteret som indenrigsbreve i modtagerlandet. Sorteret Udlandspost er en billig løsning, når du sender mange breve på samme tid til udlandet, og de er frankeret med PP-påtryk.
Bestil et tilbud og bliv erhvervskunde

Fordele med Consignment/Direct Entry

  • Du slipper for at kontakte de nationale postvirksomheder.

  • Du styrer dine kampagner fra Danmark, men forsendelserne ser nationale ud i modtagerlandet.

  • Modtageren får et brev, der har et lokalt udseende med hensyn til f.eks. porto, afsenderadresse og svarkuvert.

Fordele med Sorteret Udlandspost

  • Eftersendes gratis ved flytning, hvis dette tilbydes i modtagerlandet. Uanbringelige forsendelser returneres gratis til dig.

  • Hurtig levering af breve i hele verden.

  • Billigere end at sende enkelte breve til udlandet.

Consignment/Direct Entry

Modtagerlande

  • Du kan sende Consignment til Sverige, Finland og Norge.

Indhold

  • Breve (ikke varer) op til 2 kg.
  • Direct mail og adresseløse reklamer.

Sådan kommer du i gang 

  • For at sende Consignment/Direct Entry skal du indgå en aftale med os. Det gør du her.

Sorteret Udlandspost

Brug Sorteret Udlandspost, når du skal sende flere breve til udlandet samtidig.

Kun forsendelse af papirer og dokumenter

Du kan kun bruge Sorteret Udlandspost til breve, der indeholder korrespondance (papirer eller dokumenter). Hvis du sender varer, skal du bruge PostNord Tracked.

Frankering og Mærkning

Brevene skal være frankeret med PP-påtryk. På forsiden oven over adressen skal de være mærket med ”Prioritaire” - enten håndskrevet eller med en etiket. Etiketten kan bestilles i vores Netbutik.

 

Indlevering 

  • Du skal indlevere minimum 100 stk. breve, som kan være standard-, stor- og maxibrevsformat i samme indlevering. Hvis du kun indleverer breve i maxibrevsformat er minimum dog kun 15 stk. Du kan mod betaling af et tillæg indlevere færre breve end det fastsatte minimumsantal. Hvis partiet ikke overholder minimumskravene, bliver alle forsendelserne faktureret som ”Restpost”, og der bliver udløst et PP minimumstillæg.

  • Brevene skal være opdelt i lande og formater. Hvis det f.eks. pga. antal ikke giver mening at opdele i lande, kan du indlevere dem som ”Restpost”.

  • Du skal indlevere brevene på den nærmeste Erhvervsindlevering sammen med en udfyldt følgeseddel til Sorteret Udlandspost (EK2).

Leveringstid

Vi sender brevene som Prioritaire, og de er normalt fremme hos modtageren inden for 2-6 hverdage i Norden, 3-6 hverdage i EU og 3-15 hverdage i resten af verdenen.

Priser

Priserne for Consignment/Direct Entry breve fremgår af prisarket for det enkelte land. Du finder priserne her.

Ved Sorteret Udlandspost er det en forudsætning, at brevene er frankeret med PP-påtryk. Læs mere om PP-påtryk her.