Vi agerer

Vi vil gennemgå en række af de synspunkter, som I er kommet med, og fortælle om, hvad vi har gjort for at leve op til jeres forventninger til os
 

Tak til alle, som har givet os feedback på vores service via PostNord Lytter. På denne side vil vi gennemgå en række af de synspunkter, som I er kommet med. Vi vil også fortælle om, hvad vi har gjort for at forbedre rettidigheden på breve og pakker, og om hvad vi i det hele taget gør for at leve op til jeres forventninger til os.

Har du ikke allerede fortalt os, hvad du synes om vores service, så kan du gøre det ved at klikke på "Vi lytter".

Dyk i kvaliteten – nu er vi på vej op

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi igennem 2016 oplevede en svingende kvalitet, hvor breve og pakker i perioder ikke er kommet frem til tiden. Det har ikke mindst ramt brevene, hvor rettidigheden ikke har været på det ønskede niveau.

Vores udfordringer skyldtes, at vi i løbet 2016 har været igennem en stor omstilling af virksomheden, hvor vores brevterminaler er flyttet og bygget om, der er introduceret nye produkter, og vores medarbejdere har skulle passe det daglige arbejde på helt nye måder. Samlet set har det givet et dyk i kvaliteten, og vi har ikke leveret på det niveau, man med rette kan forvente af os.

Derfor har vi også gennem året arbejdet hårdt på at rette op på kvaliteten, og fra starten af 2017 er vi på rette vej med stigende rettidighed, som vi fortsat arbejder på at forbedre.

Det har vi gjort for at rette op på kvaliteten:

  • Vi har i områder, hvor der var særlige udfordringer med kvaliteten, ansat samlet set 150 nye medarbejdere.
  • Flytning og ombygningen af vores brevterminaler er overstået, og vores brevsortering er blevet fintunet og kører i et stabilt flow.
  • Vi har øget det ledelsesmæssige fokus på kvaliteten, og der bliver dagligt fulgt med, om brevkvaliteten er på rette vej.
  • Fra årsskiftet har vi lavet en skarpere opdeling mellem de hurtige og langsomme breve i vores omdeling og har dermed løftet kvaliteten på vores brevprodukter.
 
 
 
 
© PostNord AB (publ) | Om hjemmesiden | Privacy policy