Spring navigation over og søg
Begrænset support til Internet Explorer. Du kan opleve problemer med flere af funktionerne, da Internet Explorer er forældet. For en bedre oplevelse og fuld funktionalitet, anbefaler vi, at du skifter over til Chrome, Edge, Firefox eller en lignende browser. Öppna i Microsoft Edge

Om os

Bliv klogere på, hvem vi er, og hvordan det er at arbejde hos os.

Vores kultur

Uanset om du arbejder som distributions- eller terminalarbejder, chauffør eller på et kontor, ønsker vi at agere på en måde, der bringer os og virksomheden fremad. 

Vi beskriver vores ønskede kultur sådan:

  • Pålidelig handler om, at vi holder det, vi lover, og sammen gør vi vores bedste for at gøre hverdagen lettere for vores kunder. Vi arbejder for at skabe tillid til PostNord som en del af samfundet, i en kunde- eller partneraftale og blandt kolleger.
  • ABC Leadership beskriver, hvordan vi er Accountable, Brave og Committed, dvs. ansvarlige, modige og engagerede, og effektivt leder forandringer – uanset om vi leder os selv eller andre.

Herunder forklarer vi mere detaljeret, hvor vi er på vej hen, og hvordan koncernen ser ud, så du ved lidt mere om, hvordan det er at arbejde hos os.

Vores kerne

Vi vil være den foretrukne leverandør i Norden!

PostNord gennemgår en stor transformation, hvor vi stræber efter at blive den foretrukne leverandør i Norden. Konkurrencen på pakkemarkedet er hård og ændrer sig hurtigt.

Vi ser det som vores opgave at være en vigtig del af de nordiske samfund. Vi gør hverdagen lettere og mere​​ bæredygtig for alle, der bor og arbejder i Norden. Vi leverer med omhu.

Vores kundeløfte er at være nærværende, pålidelig og bæredygtig.

Vi leverer pakker og breve

PostNord er førende inden for pakke- og logistiktjenester til, fra og inden for Norden. Vi sørger for, at alle private og virksomheder i Danmark og Sverige får deres post, uanset hvor de bor og arbejder.

Vi har virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Koncernen omfatter også Direct Link, som håndterer vores internationale aktiviteter, og PostNord Strålfors, der arbejder med kanaluafhængige kundekommunikationsløsninger til kunder i Norden.

De fleste medarbejdere i PostNord-koncernen er produktionsmedarbejdere, dvs. terminalmedarbejdere, postbude og chauffører.

PostNord Group

PostNord Group er koncernselskabet, som har hovedkontor i Solna uden for Stockholm og også har nogle medarbejdere i København.

PostNord Group omfatter koncernledelsen og fire koncernfunktioner: Nordic Strategy & Solutions, Legal & Staff Functions, IT og Finance. De håndterer spørgsmål på koncernniveau om strategi, forretningsudvikling, bæredygtighed, juridiske forhold, varemærke, kommunikation, HR, kvalitet, sikkerhed, compliance, IT-infrastruktur, digitale løsninger, automatisering, økonomi og finansiering.

Også selskaberne i de enkelte lande har mange af de funktioner og samarbejder med PostNord Group om opgaverne.

Mangfoldighed

Mangfoldighed og inklusion

Vi er overbeviste om, at mangfoldighed giver en mere attraktiv og dynamisk arbejdsplads og skaber grundlag for bedre beslutninger i vores forretning. Via forskellige projekter og initiativer arbejder vi løbende med at inkludere vores medarbejderes forskellige erfaringer og kompetencer.

 

 

Vi vil gøre hverdagen lettere!

PostNord er for alle, og derfor er det vigtigt, at vores medarbejdere afspejler mangfoldigheden i samfundet. Vi værdsætter at have en mangfoldighed af erfaringer og kompetencer hos vores medarbejdere, og vi er overbeviste om, at mangfoldighed er en nødvendighed for at udvikle og forbedre vores forretning.

 

Tillid og respekt for hinanden

I vores Code of Conduct slår vi fast, hvad vi forventer af hinanden, og hvad vores kunder kan forvente sig af os. Det handler helt enkelt om, at vi opfører os ordentligt og gør, sådan som vi har besluttet. Det handler om tillid. Og om at holde det, vi lover.

 

 

Inklusion

Eftersom vi er en del af en logistik-branche, som historisk har tiltrukket flere mænd end kvinder, er det vigtigt for os at tilstræbe, at vi har både mænd og kvinder blandt vores endelige kandidater, når vi rekrutterer.

Vi igangsætter løbende dialoger om mangfoldighed og inklusion, blandt andet i vores chef- og talentprogrammer, men også i bredere kulturudviklingsaktiviteter.

Hverdagen hos os

En god og sikker arbejdshverdag

I PostNord går vi ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere og produktionsapparat er det daglige omdrejningspunkt. Vi er stolte over at være certificeret indenfor arbejdsmiljø, efter den globalt anerkendte standard, OHSAS. Vi stiller spørgsmål til hinanden om vores arbejdsdag gennem medarbejdermåling og APV (Arbejdspladsvurdering) og vi følger op på arbejdsskader. Alt sammen for at vi kan blive bedre.

Et fælles ansvar

Vi bliver kun bedre, når vi involverer chefer og medarbejdere i at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Derfor forventer vi, at du som medarbejder er med til at tage din del af ansvaret - og du kan regne med, at vi som virksomhed gør vores del.

Vores arbejdsmiljøpolitik

PostNord har en politik for sundhed og arbejdsmiljø. Politikken beskriver de overordnede rammer for arbejdet med et helhedsorienteret og fremmende arbejde inden for sundhed og arbejdsmiljø. Som udgangspunktet tager PostNords arbejde med sundhed og arbejdsmiljø afsæt i PostNords Code of conduct (pdf).

Efterlevelse af gældende lovgivning samt styrkelse af samarbejdet om at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø med et sundhedsfremmende perspektiv, sikres gennem fokus på medarbejdernes trivsel.

Der gennemføres årlige trivselsmålinger, ligesom vi løbende evaluerer vores indsatser og resultater - med det formål, at vi løbende forbedrer os.

Læs om nogle af os

PostNord-koncernen består af ca. 28.000 fantastiske medarbejdere. I magasinet ”People by PostNord” fortæller nogle af dem om deres baggrund, hvorfor de brænder for deres arbejde, og hvordan de lader op, når de har fri.

”People by PostNord” udgives to gange årligt på dansk, svensk, norsk, finsk og engelsk. Det sendes hjem til de fleste af koncernens medarbejdere.

Prisvindende magasin

Magasinet har vundet sølv i den prestigefyldte designpris Swedish Design Award to gange, og sølv i Publishingpriset 2021! Er også blevet nomineret til internationale priser.

Whistleblower-ordning

PostNord har en whistleblower-ordning. Formålet med ordningen er at give medarbejdere i PostNord Danmark og resten af koncernen mulighed for at indberette alvorlige ulovligheder, der er begået af en person i en ledende stilling.

Whistleblower-ordningen kan også anvendes af personer, der ikke er ansat i PostNord.

Du kan se mere om whistleblower-ordningen og finde blanketten til anmeldelse ved at klikke på Whistleblower.​​